Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Affaldsstatistik 2021 nu tilgængelig

06. oktober 2023
Affaldsstatistik 2021 nu tilgængelig
Statistikken indeholder en detaljeret beskrivelse af affaldskilder, fraktioner, behandlingsformer, importeret såvel som eksporteret affald samt et særligt afsnit om husholdningsaffald og husholdningslignende erhvervsaffald, da dette er de mængder, der indgår i EUs mål for genanvendelse af municipal waste.

Hovedresultater i Affaldsstatistik 2021:

  • Den samlede andel affald indsamlet til genanvendelse ligger, ligesom i 2020 på 47 % i 2021.
  • Andelen af affald indsamlet til anden endelig materialenyttiggørelse er steget fra 25 % i 2020 til 27 % i 2021. Samtidig er andelen af affald til forbrænding faldet fra 25 % i 2020 til 23 % i 2021 (Se kapitel 2).
  • Den samlede andel affald indsamlet til genanvendelse fra husholdninger er steget fra 54 % i 2020 til 56% i 2021 (Se afsnit 3.1).
  • Bygge- anlægsbranchen står for 42 % af al affald i 2021 (se kapitel 3).
  • Servicebranchens samlede andel affald indsamlet til genanvendelse er faldet fra 61 % i 2020 til 59 % i 2021 (se afsnit 3.2).
  • Industrisektorens samlede andel affald indsamlet til genanvendelse er faldet fra 74 % i 2020 til 73 % i 2021. Affald indsamlet til anden endelig materialenyttiggørelse er steget fra 0 % i 2020 til 3 % i 2021 (se afsnit 3.3).
  • Andelen af importeret affald til forbrænding på de danske forbrændingsanlæg er steget fra 13 % i 2020 til 17 % i 2021 (se kapitel 4).
  • I 2021 er den nationale reelle genanvendelsesprocent af husholdnings- og husholdningslignende affald på 46 % (opgjort med den ny metode). Dette adskiller sig fra tidligere opgørelser (jf. Affaldsstatistik 2018 og 2019) grundet metodeskift i beregning fra og med Affaldsstatistik 2020 (se kapitel 5).
  • Mængden af husholdnings- og husholdningslignende affald (Municipal Waste [MW]) per indbygger i 2020 var 813 kg pr. indbygger. I 2021 er mængden af MW 754 kg/indbygger (se kapitel 5).

For, at nå EU's genanvendelses mål i 2025 for MW indeholder den nationale handlingsplan for cirkulær økonomi et pejlemærke på 50 pct. genanvendelse af husholdningsaffald (ekskl. have- og byggeaffald). Som led i, at nå dette pejlemærke blev det beslutttet, at Miljøstyrelsen, i forbindelse med den årlige Affaldsstatistik, skal opgøre genanvendelsen for husholdningsaffald (ekskl. have- og byggeaffald), haveaffald fra husholdninger og husholdningslignende erhvervsaffald i de enkelte kommuner. Opgørelserne vil give mulighed for løbende opfølgning på EU-målene for genanvendelse. Samme sted vil mængden af husholdningsaffald (ekskl. have- og byggeaffald) pr. indbygger blive opgjort for hver enkelt kommune. I tråd med dette initiativ finder man derfor også opgørelserne af disse mængder inddelt på kommuneniveau.

Læs hele statistikken her på Miljøstyrelsens hjemmeside

Læs mere i vidensbanken

Data & statistikker
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.