Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Aalborg satser massivt på grøn genopretning efter Coronakrisen

15. maj 2020
Aalborg satser massivt på grøn genopretning efter Coronakrisen
Med udgangspunkt i regeringens ambitiøse klimamål er en række af Nordjyllands mest markante private og offentlige aktører gået sammen om at gøre Aalborg til Green Hub Denmark.

Ifølge pressemeddelelsen er parterne er nu klar med op mod 5 milliarder kroner til initiativet, der skal fremme både jobskabelse og den grønne omstilling af samfundet gennem udvikling, test og anvendelse af bæredygtige teknologier på tværs af forsyningsområder, erhvervsliv og forbrugere.

Green Hub Denmark består af Aalborg Kommune, Aalborg Forsyning, Port of Aalborg, DI-Aalborg og Aalborg Universitet. Samarbejdet tog oprindelig udgangspunkt i en anbefaling fra Vækstteam for Grøn Energi- og Miljøteknologi. Green Hub Denmark samarbejdet er nu formaliseret og organiseret i en bestyrelse, og parterne er nu klar med op mod 5 milliarder kroner til initiativet.

Ved Nordjyllandsværket skal der blandt andet etableres matrikler, hvor private virksomheder kan stille demonstrationsanlæg op og teste ny teknologi inden for forsyningsteknologierne. Ved Port of Aalborg skal investeringerne blandt andet gå til udvikling af fremtidens bæredygtige erhvervspark med fokus på industrielle symbioser, bæredygtig varme, el og køling samt cirkulær produktion, hvor affald håndteres til genanvendelse eller genbrug.

I meddelelsen fremhæves det, at Europa-Kommissionen i denne tid forhandler om det nye EU-budget, herunder hvor stor en del, der skal gå til grøn omstilling. Europa-Kommissionen har erklæret, at i gennemsnit 25 procent af bevillingerne fra budgettet for 2021-2027 skal gå til klimaprojekter. I Aalborg har man en ambition om, at Green Hub Denmark skal hjemtage en del af puljen.

Baggrundsmateriale

Du kan læse hele pressemeddelelsen her på Aalborg Kommunes hjemmeside 

Du kan læse mere her om Green Hub Denmark

Læs mere i vidensbanken

Cirkulær økonomi
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.