En journalist har forsøgt at kortlægge værdikæden for den danske plast, fra den forlader Danmark til endt behandling i udlandet. Men er det overhovedet muligt, og har vi den fornødne viden om, hvad der sker med den plast, vi sender ud af landet?
Konference: Vejen ud af plastkrisen - hvordan sikrer vi genanvendelse af borgernes plast?
Landsdækkende medier har fortalt historien om dansk plast, der ikke bliver genanvendt, eller som bliver behandlet under sundheds- og miljøskadelige forhold i Østen. Efterfølgende har danske kommuner og affaldsselskaber forsøgt at kommunikere til deres borgere for at redegøre for netop deres håndtering af plast.
Problematikken er rejst på EU-niveau af blandt andre Miljøminister Lea Wermelin, som fik opbakning til sin efterspurgte vision om at sikre en ambitiøs EU-politik for plast og cirkulær økonomi. Efterfølgende er Danmark gået med i arbejdet om at udvikle en fælles europæisk plastpagt mellem medlemslande, virksomheder og NGO’er. Pagten skal blandt andet fokusere på fælles designkrav, nemmere genanvendelse og bedre kontrol med det affald, der sendes ud af EU.
Men hvad ved vi egentligt om genanvendelsen af plast, når det kommer til de sidste led i kæden? Hvordan håndterer vi kommunikationen overfor de borgere og politikere, som nu måske nærer mistillid til sektorens affaldshåndtering? Og hvad siger de udenlandske anlæg, der modtager plasten i første led?
Udover at søge svar på ovenstående spørgsmål vil konferencen følge op på de igangværende aktiviteter i det nye danske videncenter for plast, og endelig byder konferencen på de nyeste tiltag inden for plastindustrien.
Som bekendt har regeringen i sit finanslovsforslag introduceret en afgift på plastposer, men hvad skal det danske bidrag til den europæiske indsats ellers byde på? Dette - og meget mere - vil blive sat til diskussion på dagen.
Program
Session 1: Med hovedet i eller ude af busken?
Large scale sorting facilities in Germany – sorting and recycling of plastic waste now and in the coming years
Oplægget vil blive holdt på engelsk og via Skype
Vestforbrænding har netop offentliggjort et nyt udbud for håndtering af interessentkommunernes plast. De nye tiltag for at sikre bedre transparens i forhold til genanvendelse præsenteres af stedfortræder for direktøren, Jan Petersen, Jura & Udbud, Vestforbrænding.
AffaldPlus fortæller om deres erfaringer med kommunikation til og med borgerne om plast – og fortæller i den forbindelse også om erfaringer med at sikre sporbarhed for de afsatte mængder, for at formidle bedst mulige data om afsætningen.
Hvordan håndterer vi borgere, medier og politikere, når først shit-stormen raser - og hvordan kan vi måske undgå problemerne til at starte med?
Session 2: Hvordan kan vi regulere plasten?
Hvad arbejder plastikcenteret på, og hvad er på arbejdsprogrammet i den nærmeste fremtid. Fokus vil også være på, hvad der er i pipeline fra EU og Folketinget og effekterne heraf.
Baselkonventionen er ved seneste revidering udvidet til også at omfatte blandt andet visse typer af plataffald.
Hvilket plastaffald omfattes og hvordan kontrolleres eksport til ikke-OECD-lande?
Session 3: Hvilke teknologier kan hjælpe os i jagten på mere og bedre genanvendelse?
Københavns Kommune er blandt de kommuner der forsøger at påvirke genanvendelsen af den indsamlede plast. Kommunen driver blandt andet et testsorteringsanlæg hvor nye og eksisterende teknologier kan afprøves.
Aage Vestergaard Larsen deltager sammen med en lang række andre aktører i et udviklingsprojekt med det hovedformål at udvikle en oparbejdsningslinie for hårde plasttyper i affald fra danske husstande. Projektet udvikler ny teknologi helt fra bunden og kombinerer den med eksisterende teknologier.
Quantafuel omdanner indsamlet plast af lavere kvalitet til syntetisk olieprodukter. Teknologien forventes at kunne omdanne for eksempel folier fra de danske husstande til syntetisk olieprodukter.