Studietur: Tur til Billund - LEGO Idea House
Tur til Billund - LEGO Idea House
Der er kun plads til 19 deltagere på turen, og tilmelding sker efter først-til-mølle princippet.
LEGO Idea House fortæller Legos historie siden grundlæggelsen i 1932. I dag er det Ole Kirk Kristiansens gamle hus i Hovedgaden 4, der er lagt sammen med det såkaldte knophus på hjørnet af Hovedgaden og Systemvej, som fortæller virksomhedens historie. Det er en fast tradition, at alle nye medarbejdere i Lego - lige fra direktører til fejedrenge - skal en tur igennem LEGO Idea House for at lære mere om virksomhedens historie.
Normalt bliver offentligheden ikke inviteret indenfor, så det er et stort privilegie, at vi kan tilbyde en særlig rundvisning i forbindelse med DAKOFAs Årskonference 2023.
Da der kun er et kvarters gang fra Hotel Legoland til LEGO Idea House, vil denne tur indbefatte vandring til og fra LEGO Idea House – der er således ikke bustransport inkluderet. Der udleveres madpakke med sandwich og vand ved hjemkomst på hotellet.