Studietur: Tekstiler i Holland og Belgien – udvidet producentansvar og håndtering af husstandsindsamlede tekstiler

Tekstiler i Holland og Belgien – udvidet producentansvar og håndtering af husstandsindsamlede tekstiler
UDSOLGT! DAKOFA afholder en studietur, hvor vi skal studere det hollandske udvidede producentansvar for tekstiler, der træder i kraft d. 1. juli 2023, de belgiske erfaringer med det frivillige producentansvar samt besøge en række hollandske og belgiske virksomheder, der arbejder med nye teknologier og systemer for sortering og genanvendelse af tekstiler.

Udsolgt

BEMÆRK: STUDIERTUREN er pt udsolgt - kontakt derfor DAKOFAs sekretariat, hvis du ønsker at tilmelde dig en venteliste.

På turen skal vi se på den seneste udvikling inden for:

- Automatisk sortering af husstandsindsamlet tekstil
- Manuel for-sortering og mekanisk genanvendelse af husstandsindsamlet tekstil
- Mekanisk ”soft” genanvendelse og produktion med genanvendte fibre

Som afslutning på turen deltager vi i en særlig event for hele den europæiske tekstilindustri, hvor vores værter, Creamoda, sammen med Circletex, Resortecs og Fedustria vil præsentere en ny rapport, der efter sigende vil være skelsættende for tekstilcirkularitet i Europa.

Af hensyn til vores besøgssteder kan vi maksimum være 25 deltagere, og pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet. Tur-prisen dækker over bustransport i Holland og Belgien, hotelophold i Bruxelles samt måltider på turen. Deltagerne skal derfor selv booke transport til Amsterdam og transport hjem fra Bruxelles.

Deltag på turen og bliv klogere på det udvidede producentansvar i Holland, de belgiske erfaringer, lær fra de hollandske og belgiske virksomheder samt deltag i lanceringen af ny skelsættende tekstilviden.

Et detaljeret program for turen findes her på siden i PDF format.

OBS! Af hensyn til booking af hotellet i Bruxelles er tilmeldingsfristen 30. august 2023.

Studieturen gennemføres ved minimum 15 deltagere.

Program

8:45-19:00
Studietur

Det udførlige program for studieturen ligger som PDF fil på opslaget for studieturen.

Hvornår

Start: 06. september 2023 - kl. 08.45
Slut: 07. september 2023 - kl. 19.00

Hvor

Holland/Belgien

Deltagergebyr

Pris medlemmer ekskl. moms
DKK 6.500,00
Pris ikke-medlemmer ekskl. moms
DKK 10.500,00

NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Download program
Se deltagere
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.