Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Sverige præsenterer ny handlingsplan for reduktion af madspild

21. juni 2018
Sverige præsenterer ny handlingsplan for reduktion af madspild
42 nye tiltag skal reducere det svenske madspild.

I 2017 satte den svenske regering tre svenske statslige styrelser (Livsmedelsverket, Jordbruksverket och Naturvårdsverket) sammen for at udarbejde en handlingsplan for reduktion af det svenske madspild. Den nye handlingsplan skulle bygge på den tidligere handlingsplan for 2013-2015, tre nye kortlægninger samt en række undersøgelser inden for området, men også på en tæt dialog med de centrale aktører, herunder brancheaktører, øvrige myndigheder, organisationer og forskere. Resultatet på arbejdet er en handlingsplan med 42 forskellige initiativer til det videre arbejde med madspild frem mod 2030.

Anbefalingerne er kategoriseret inden for ni forskellige områder:

  • Mål og målemetoder
  • samarbejde og dialog
  • Vidensløft, adfærdsændringer og holdninger
  • Regulering
  • Datomærkning, holdbarhed og køling
  • Prognoser, logistik og håndtering
  • Kontrakter og indkøb
  • Motiverende foranstaltninger
  • Undersøgelser, forskning og innovation

I den medfølgende pressemeddelelse blev det af den svenske regering understreget, at det kommende arbejde først og fremmest afhænger af følgende fire forudsætninger:

  • Et nationalt mål for madspild og udvikling af opfølgningsmetoder
  • Et aktivt samarbejde mellem aktører i levnedsmiddelkæden
  • Forandrede adfærdsnormer hos forbrugerne
  • Undersøgelser, forskning og innovation

De nye initiativer skal hjælpe svenskerne med at leve op til FN's bæredygtighedsmål 12:3 om, at madspild skal reduceres med 50% mellem 2015 og 2030 i butiks- og forbrugerleddet.
 

Du kan finde den nye handlingsplan her 
Du kan også læse den medfølgende pressemeddelelse her 
Du kan også finde de seneste svenske data for madaffald i denne nye rapport

Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.