Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Svenske virksomheder kalder på cirkulære tiltag

11. december 2023
Svenske virksomheder kalder på cirkulære tiltag
En ny rapport sætter fokus på, hvordan man i den svenske erhvervssammenslutning Circular Sweden arbejder for øget cirkularitet.

Den nye rapport præsenterer først og fremmest en række virksomhedscases, der viser eksempler på, hvordan arbejdet med øget cirkularitet har udviklet sig over tid samt hvilke udfordringer virksomhederne møder på deres vej. Der er tale om store globale virksomheder som H&M, IKEA og Coca Cola men også en lidt bredere kreds i den svenske genanvendelsesindustri. For hver af de udvalgte cases præsenteres også en oversigt over de konkrete mål og aktiviteter, som skal bringe dem videre ad den cirkulære vej. Her kan man bl.a. læse om en arkitekt, der har et overordnet mål om at reducere klimapåvirkningen af materialer i deres byggeudbud med 30% fra 2023 til 2027, at Electrolux ønsker at øge deres produkters levetid ved at tilbyde service af deres produkter til en fast pris og at genanvendelsesindustrien særligt vil arbejde for nye standarder, der kan øge markedsoptaget af genanvendte materialer.

De udvalgte cases har også givet anledning til en række politiske anbefalinger, der, ifølge virksomhederne, er nødvendige at implementere, hvis virksomhederne fortsat skal kunne udvikle mere cirkulære produkter, processer, services og forretningsmodeller og i det hele taget opnå lønsomhed i de cirkulære forretningsmodeller:

  1. Hårdere krav om design til lang levetid, herunder design til reparation, og til genanvendelse
  2. Reduceret moms og skat på genbrug og reparationer
  3. Minimumskrav til andelen af genanvendte materialer i nye produkter, som skal skabe en øget efterspørgsel efter genanvendte materialer
  4. Bedre systemer til informationsudveksling på tværs af værdikæden med henblik på bedre cirkulation af produkter og materialer
  5. Indførelse af frit valg ift. afhentning af affald, så virksomheder kan sikre en god håndtering og mulighed for at investere i mere langsigtede cirkulære samarbejder
  6. Styrket kontrol med overholdelse af produkt- og affaldslovgivningen

Virksomhederne har et håb om, at disse anbefalinger vi blive taget op – både på svensk niveau, men også på EU-plan. De understreger, at udviklingen mod en mere bæredygtig og cirkulær fremtid vil blive både nemmere og hurtigere, hvis det lykkes politikerne at implementere dem.

Den nye rapport er udarbejdet af Circular Sweden, som er et virksomhedsforum, der ønsker at drive cirkulære materialeflows gennem design til cirkulær økonomi, bæredygtigt forbrug, øget tilgang til, og anvendelse af, genanvendte materialer samt cirkulære værdikæder. Organisationen arbejder for at Sverige skal være førende og drive den internationale udvikling inden for cirkulær økonomi i 2030. Visionen for 2040 er, at vi har et samfund med kun meget lille efterspørgsel efter virgine råvarer.

Læs mere
Du kan læse mere i rapporten ”Cirkulär rapport 2023”, som du finder her.

Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.