Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

Nyhed: Status for dansk implementering af FNs verdensmål

13. juni 2018
Status for dansk implementering af FNs verdensmål

FNs 17 verdensmål er et af de helt store samtaleemner på dette års folkemøde på Bornholm. Tre publikationer sætter fokus på status for den danske implementering

Regeringens status: 

Regeringen vedtog i 2017 en handlingsplan med 37 målsætninger, som skulle bringe Danmark tættere på at opfylde FNs 17 verdensmål. Fremdriften i de 37 målsætninger er evalueret i regeringens nyligt udgivne rapport ”Fremdriftsrapport på handlingsplanen for implementeringen af verdensmålene

De tre vigtigste målsætninger for affaldssektoren er:

  • Målsætning 23 ”Fastholde Danmarks førerposition med at udvikle bæredygtige og levedygtige byer”

    • Indikator a. ”Genanvendelsesprocent for husholdningsaffald”

  • Målsætning 24 ”Fremme af cirkulær økonomi, herunder bedre (gen)anvendelse af ressourcer og forebyggelse af affald”

    • Indikator b. ”Genanvendelse af totalaffald” 

  • Målsætning 26 ”Bæredygtige fødevarer”

    • Indikator a. ”Madspild fra husholdninger”

For alle tre indikatorer er det en udfordring, at der ikke findes data for den periode målsætningerne er gældende for. Det er derfor ikke muligt at sige noget om fremdriften.
Rapporten indeholder derimod data fra de foregående år, dette viser hvilken retning Danmark var i, inden de 37 målsætninger blev vedtaget. 

For alle tre indikatorer gælder det, at Danmark er på vej i den rigtige retning, langsomt, men på vej. Genanvendelsesprocenten for husholdningsaffald er steget fra 37% til 46% i perioden 2011-2015. Genanvendelsen for totalaffald er steget fra 56 % i 2010 og 2012 til 58 % i 2014. Madspildet fra husholdninger er faldet med 5 % fra 2011-2017.

Der er altså for to ud af tre indikatorer tale om mindre fremgange mens genanvendelsen af husholdningsaffald står for den største fremgang. En fremgang der sandsynligvis kan tilskrives den nuværende ressourcestrategis målsætninger om øget genanvendelse. 

Danmarks Statistik har med deres interaktive oversigt på www.dst.dk/da/Statistik/Sdg forsøgt at give et samlet overblik over, hvordan data viser, at den danske implementering af hvert af de 169 delmål ser ud. 

Et problem for oversigten er, at FN endnu ikke har vedtaget indikatorer for en lang række delmål; det er derfor ikke muligt at måle på noget.
Der er dog heldigvis stadig rig mulighed for at fortabe sig i enorme datamængder.

Af udvalgte indikatorer kan det her nævnes, at den indsamlede affaldsmængde til genanvendelse er steget fra 6,9 mio tons i 2011 til 7,7 mio tons i 2015 samt, at produktionen af farligt affald er steget fra 94,3 tons pr indbygger pr år i 2011 til 108 tons pr indbygger pr år i 2015. i samme periode er behandlingen af det farlige affald stort set uændret, 1 % mindre går til deponi mens 2,4 % mere går til specialbehandling.  

Deloitte sætter fokus på kommunernes arbejde med verdensmålene

Deloitte har med rapporten ”Fra globale mål til lokal udvikling”  undersøgt, hvordan de nordiske kommuner arbejder med implementeringen. 

I Danmark er kommunerne udset til at være primus motor i implementeringen af de 17 verdensmål. Deres arbejde med og forståelse målene for er dermed afgørende for den danske implementering. 

Rapporten viser da også, at der fra 2017 til 2018 har været en væsentlig stigning i kendskabet til og opfattelsen af, hvor vigtige verdensmålene er, da 80 % af de mellemstore og store danske kommuner i dag har et højt kendskab til verdensmålene i modsætning til 50 % i 2017.

Men kun 1 ud af 3 kommuner har en handlingsplan for, hvordan de vil implementere målene, hvilket dog er fremskridt i forholde til 2017, hvor det kun var 1 ud af 10.

I et nordisk perspektiv er der mange ligheder i rapporten, men landene prioriterer forskellige mål. Finland, Sverige og Norge har alle uddannelse i top tre blandt prioriterede SDG mål. I Danmark ligger klimaindsats, bæredygtig energi og bæredygtige byer og lokalsamfund som de højst prioriterede indsatsområder.

Udvalgte resultater fra rapporten 

  • 3 ud af 4 kommuner betragter verdensmålene som vigtige for deres kommune – men kun få har udarbejdet planer for implementering af verdensmålene
  • I 2018 vurderer mere end 80 % af de danske mellemstore og store kommuner, at de har højt kendskab til verdensmålene. I 2017 var det 50 %.
  • 56 % af nordiske kommunale ledere angiver et højt kendskab til verdensmålene
  • 61 % oplever verdensmålene som et springbræt til nye partnerskaber
  • 3 ud af 5 nordiske kommuner betragter verdensmålene som en vigtig døråbner for vækst og offentlig innovation.

Gode råd

Deloittes rapport peger på, at kommunerne kan arbejde videre med implementering af verdensmålene på tre niveauer:

  1. Kommunikere om eksisterende tiltag for at oplyse og skabe engagement
  2. Opfordre til at indarbejde bæredygtighed i udbuds-, indkøbs- eller investeringspolitikker eller at støtte lokale virksomheder i bæredygtige løsninger
  3. Finde nye løsninger på eksisterende samfunds- eller miljømæssige udfordringer ved at mobilisere nye typer partnerskaber og ressourcer.
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.