Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Projekt om afhentning af husholdningsaffald

08. januar 2016
Projekt om afhentning af husholdningsaffald
Et projekt med henblik på at optimere og effektivisere indsamling fra husstande er finansieret med 4,1 mio.kr. fra Det Frie Forskningsråd.

Det er Sanne Wøhlk, lektor på Aarhus Business School, der er tildelt midlerne, mens Reno Djurs, Kolding, RenoSyd, Odense, Frederiksberg samt Vestforbrændingen, leverer data til undersøgelsen. “Vi skal blandt andet kigge på de forskelle, som er ved at samle affald sammen i landområder og i de større byer. På Frederiksberg er det ikke nødvendigvis et problem at sende en vogn tilbage til et opsamlingssted, men det kan det godt være på Djursland,« udtaler Sanne Wøhlk til Randers Amtsavis.

Men optimering af transport er i følge miljøchef hos Reno Djurs, Hardy Mikkelsen, en kompliceret størrelse. “Vi har lavet nogle analyser af besparelsespotentialet, hvis man gjorde det fuldstændig optimalt og kørte på kryds og tværs mellem genbrugsstationer og kryds og tværs mellem modtageranlæg”, siger Hardy Mikkelsen. “Resultatet er en mobilhjemmeside med et bestillingssystem, hvor kørselsefterspørgslen er samlet på et sted. Det betyder, at en vognmand kan sidde og koordinere på et langt bedre og mere oplyst grundlag”.

Om en mobilhjemmeside bliver resultatet af det store affaldsprojekt er endnu for tidligt at sige noget om. Men Sanne Wøhlk tror det ikke. “Jeg tror ikke, at en mobilhjemmeside vil være en god løsning til indsamling af husholdningsaffald. Men det er også op til renovationsselskaberne selv at kigge på de data, som jeg giver dem retur, og så finde den bedste løsning”, siger Sanne Wøhlk.

Om effektiviseringen betyder lavere omkostninger er også for tidligt at sige noget om. Og for Sanne Wøhlk er det ikke nødvendigvis målet med projektet. “Jeg har den fordel, at jeg ikke skal kigge så meget på økonomi. Jeg skal kigge på optimeringer og effektiviseringer, så vi kan få samlet mest muligt affald ind. Så kan det godt være, at det rent faktisk bliver dyrere end nu, men hvis vi får genbrugt mere affald kan det godt betale sig”, siger Sanne Wøhlk.

Projektet løber indtil 2019

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.