Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Prisloft på kommunale gebyrer?

03. juni 2022
Prisloft på kommunale gebyrer?
De igangværende forhandlinger møder både ris og ros fra organisationerne.

Der forhandles i disse uger på højtryk i Folketinget om en effektivisering af affaldssektoren. Det skyldes ikke mindst ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” fra 16/6 2020, som hele Folketinget på nær Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stod bag. Aftalepartierne enedes dengang om, at der fremover skal affaldssorteres i 10 fraktioner, uden at det skal føre til en fordyrelse for borgerne, hvilket altså kan ende med at medføre et decideret prisloft for indsamlingsgebyrerne.

”Vi er enige i målet om at sortere og genanvende mere. Men vi skal have et bevægerum,” udtaler Birgit S. Hansen (S), der er borgmester i Frederikshavn og formand for KL’s miljø- og klimaudvalg, til Altinget Miljø.

”Jeg frygter, at vi kommer til at gå på kompromis med at gøre det rigtigt, hvis vi for alt i verden skal holde os under et prisloft. Så kan vi blive nødt til at vælge billigere løsninger, som ikke er de bedste rent miljømæssigt,” siger hun.


Socialdemokraternes klimaordfører Anne Paulin afviser dog KL’s bekymringer for et prisloft.

”I forhandlingerne har vi fokus på, hvordan vi sikrer, at grøn omstilling og effektivitet i affaldssektoren kan gå hånd i hånd. Og jeg kan ikke genkende skræmmebilledet af, at et prisloft over kommunale affaldsgebyrer skulle forhindre kommunerne i at tage hensyn til borgere og miljø,” lyder det i en skriftlig kommentar ligeledes gengivet i Altinget Miljø.

”Et prisloft kan fastsættes og reguleres på mange måder, og for os vil det være vigtigt at det sker på en måde, der netop forhindrer unødigt bureaukrati og giver mulighed for at gennemføre ambitiøse miljø- og klimatiltag,” fortsætter Anne Paulin.  

I ARI peger man på, at en konsulentrapport fra Deloitte sidste år konkluderede, at kommunerne kan håndtere affaldet væsentlig billigere, end de gør.

”Der er stor forskel på, hvor dyrt det er rundt i kommunerne. Så der er gode muligheder for at effektivisere indsamlingen gennem et prisloft,” siger Niels Bukholt, der er chefkonsulent i ARI, til Altinget Miljø.

Han understreger dog, at selvom han bakker op om et prisloft, så ser han helst, at der bliver stillet krav om, at kommunerne skal udbyde opgaven.

Du kan læse hele artiklen fra Altinget Miljø ved at trykke hér

Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.