Konference: Plastikforurening – hvad er problemerne og hvordan kan vi minimere dem?

De senere år har der været meget fokus på problemstillingen omkring plastikforurening, herunder mikroplast, og der er en bekymring for, om plastikforurening på længere sigt har større effekter på miljøet end hidtil antaget. I nyere undersøgelser er der fundet mikroplast i luften, drikkevandet og fødevarer med endnu ukendte konsekvenser for menneskers sundhed.

En række tiltag til at undgå plastforurening er vedtaget eller er på vej. Danmark har indført et midlertidigt forbud mod tilsat mikroplast i kosmetik og Europa-Kommissionen har netop fremsat forslag om forbud mod bevidst tilsat mikroplast i produkter. Et vigtigt skridt for at undgå plastforurening er, at borgerne kan komme af med deres plastaffald på en hensigtsfuld måde. Med Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi er der krav om, at kommunerne skal strømline deres indsamling af 10 forskellige slags affald, heriblandt plastaffald. Fra 2025 overtager det udvidede producentansvar for emballage ansvaret for affaldshåndtering af emballage. På globalt plan arbejder FN på en juridisk bindende aftale om bekæmpelse af plastikforurening.

Andre vigtige tiltag kunne være at udvikle nye metoder til at måle og overvåge mængden af mikroplast i det omgivende miljø, at minimere forbruget af særligt engangsplastprodukter og unødvendig emballage eller udvikle nye typer materialer, der kan nedbrydes i naturen, fx i ferskvand eller i saltvand.

Mikroplast er plastikstykker, der er mindre end 5 millimeter i diameter. De fleste er meget mindre end 1 millimeter og kan ikke ses med det blotte øje. De måles typisk i mikrometer – som er en tusindedel af en millimeter – deraf navnet mikroplastik. Den årlige udledning til miljøet i Danmark af mikroplast skønnes at være 5.500-13.900 ton/år. Mikroplast er enten bevidst tilsat produkter (fx maling) eller et resultat af, at større stykker plastik (fx engangsplastik) bliver nedbrudt til mindre stykker. De primære kilder til mikroplast er slid af dæk og vejstriber, tekstiler og fodtøj, samt maling.

Henkastet affald er både et problem på land og i havet. Cigaretskod er det mest udbredte form, men der er også forskellige engangsprodukter som sugerør, bestik, krus, poser, samt metalkapsler fra dåser og flasker. Plastikprodukterne nedbrydes til mikroplast, når det ender i naturen. Fx tager det omkring 30 år for et kaffekrus at blive nedbrudt.  

Det store fokus på plastikforurening har også betydet mere forskning og mere politisk handling.

Det Nationale Plastikcenter, der er tilknyttet Miljøstyrelsen, blev oprettet i 2019 og har haft ansvar for at etablere sektorsamarbejder med detailhandel, restauration, byggeri og landbrug, ligesom det har frembragt og formidlet viden om plastik til både borgere og erhverv. 

MarinePlastic er et dansk videnscenter for marint plastik, der er støttet af Velux Fonden i perioden 2019-2022. Centeret er resultatet af et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Roskilde Universitet Aarhus Universitet, Nationalmuseet og DTU. Videnscentrets formål er forske i at forstå nedbrydningprocesser af plastaffald, hvor mikroplast findes i den danske natur og de effekter, som mikroplast kan have i miljøet og på mennesker. 

Konferencen vil præsentere den nyeste danske og internationale viden om plastikforurening i miljøet og de tiltag, der gøres for at få mere viden om konsekvenserne af plastikforurening, så de kan undgås i fremtiden.