Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Pant på mad- og drikkevarekartoner?

01. september 2023
Pant på mad- og drikkevarekartoner?
Miljøministeren kan ikke afvise, at mad- og drikkevarekartoner kan komme med i pantsystemet. Der peges dog på tekniske og hygiejniske problemer.

Kim Valentin (V) har 30. juni 2023 spurgt Miljøminister Magnus Heunicke om følgende: ”Forestiller ministeren sig, at der kan blive indført et form for pantsystem for mad og drikkekartoner i stil med pantsystemer til flasker og dåser, så forbrugere og EU’s medlemslande har incitament til at øge indsamlingen og genanvendelsen af karton?”

Miljøministeren svarer følgende:

”I Danmark sorteres mad- og drikkevarekartoner særskilt og husstandsnært med henblik på genanvendelse og vil være omfattet af udvidet producentansvar for emballage fra 2025. Sorteringen sker med henblik på at sikre høj reel genanvendelse. I Kommissionens forslag til ny emballageforordning indgår krav om, at visse engangsemballager af plastik og aluminium til visse drikkevarer skal indgå i et pant- og retursystem. Disse emballagetyper indgår allerede i de fleste eksisterende pant- og retursystemer og bliver genanvendt i høj kvalitet. Forslaget gør det muligt for medlemsstater at stille krav om, at andre emballagetyper skal indgå i et pant- og retursystem fx mad- og drikkevarekartoner. Det bemærkes, at der kan være visse udfordringer forbundet med dette, herunder at returautomater i dag ikke kan aflæse pantmærker på emballager, der ikke kan rotere i automaterne. Der kan endvidere være hygiejnemæssige udfordringer forbundet med at lade emballager med let fordærvelige mad- og drikkevarer indgå i systemet.”


Du kan læse spørgsmål og svar i sin helhed på Folketingets hjemmeside ved at trykke hér.

Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.