Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Nyt inspirationskatalog for genbrug på genbrugspladserne

09. februar 2024
Nyt inspirationskatalog for genbrug på genbrugspladserne
Miljøstyrelsen har netop udgivet et inspirationskatalog, der indeholder råd og vejledning om indretning af genbrugsområder.

Der præsenteres en række løsninger fra genbrugspladser på tværs af landet, der på forskellig vis har formået at øge raten af genbrug ved at vise de genbrugelige genstande på en indbydende måde, og drive ordninger i dialog med lokale aktører. Kataloget er skrevet på baggrund af besøg på genbrugspladser fra november 2022 til januar 2023.

Eksemplerne er opdelt i tre kategorier:

  • Områder med direkte bytte som er simpel og nem at komme i gang med.
  • Separate indsamlings- og afsætningsområder, som skaber mere orden.
  • Indsamlingsområder med central afsætning, som giver borgerne mulighed for at tilgå alt genbrug et sted.

For at give et indtryk af omfanget og størrelsen på en ordning, er der i beskrivelsen af nogle af pladserne angivet estimater over, hvilke mængder der afsættes til genbrug, samt hvad der kræves af medarbejderressourcer. Til slut præsenteres generelle betragtninger i forhold til alt fra inddragelse af frivillige organisationer til placering og indretning af områder.

I beskrivelsen af alle genbrugspladser er der et særskilt punkt, der hedder ”Anbefaling”. Disse er ikke generelle anbefalinger til at vælge en ordning frem for en anden. Miljøstyrelsen fremhæver her, at disse kan læses som inspiration til, hvornår en ordning kan være brugbar med højde for variationer i ressourcer og indretning af den enkelte genbrugsplads.

Som bekendt indgik der i klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi et initiativ om obligatoriske genbrugsområder på genbrugspladserne. Miljøministeriet har dog, i en notits af 24. januar 2024, meddelt at dette initiativ er annulleret. Som opfølgning på denne notits vil dakofas juranetværk, på kommende netværksmøde d. 4. marts 2024, genbesøge gældende ret samt tidligere udtalelser om kommunernes muligheder for at drive genbrugsaktiviteter. 

Læs mere her

Du finder hele inspirationskataloget her

Du finder Miljøministeriets notits her

Du kan som medlem af dakofas juranetværk melde dig til juranetværksmødet her

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.