Hvad er ændret med de nye bekendtgørelser i forhold til krav til sortering, indsamling og genanvendelse af husholdningslignende erhvervsaffald?
Webinar: Nye rammer for det husholdningslignende erhvervsaffald – hvem må hvad og hvorfor?
Den reviderede affaldsaktørbekendtgørelse er nu i høring, og høringen af den reviderede affaldsbekendtgørelse inkl. to nye vejledninger er netop afsluttet. Konklusionerne på disse har indflydelse på, hvordan det husholdningslignende erhvervsaffald fremadrettet skal håndteres. Det rejser nogle spørgsmål for sektorens aktører: Hvordan vil kommunerne implementere de øgede krav til deres egne virksomheder? Hvilke muligheder giver de nye rammer til de private virksomheder? Og ikke mindst - hvordan kan kommuner og virksomheder inspirere hinanden og opnå bedst mulig synergi i indsamling og behandling/afsætning?
Disse spørgsmål vil blive belyst og besvaret på webinaret, og der vil være god mulighed for at stille spørgsmål og debattere undervejs.
Program
Den politiske aftale om en klimaplan for affaldssektoren er ved at blive implementeret i lovgivningen. Hvad er status og hvad er på vej for det husholdningslignende erhvervsaffald?
Hvordan kan vi implementere med balance mellem den miljømæssige effekt og evnen til at tiltrække virksomheder? Hvordan får vi bagatelgrænser for sortering? Og hvordan får vi den nødvendige viden i de små og mellemstore virksomheder uden at alle skal på kursus i skraldehåndtering?
Hvordan har vi indført separat sortering i det det ”offentlige erhverv”? Hvad er vores erfaringerne efter nogle år og vores bedste råd til andre, som skal indføre mere sortering i det kommunale system? Hvordan forventer vi fremover at indføre de øgede sorteringskrav?
Rudersdal og Bornholm arbejder i Gate21 projektet ”Partnerskab for cirkulære kommuner” med nye hjælpeværktøjer til virksomhedernes sortering og dokumentation. Hvad kan de nye værktøjer?