Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Nye afgørelser om import af spildevand

14. december 2023
Nye afgørelser om import af spildevand
Miljøstyrelsen har truffet endelig afgørelse vedrørende to genoptagne importtilladelser til spildevand med lavt olieindhold. Afgørelserne betyder, at der ikke længere kan importeres olieholdigt spildevand i henhold til de konkrete tilladelser.

Miljøstyrelsen genoptog i juli måned sagsbehandlingen af to eksisterende importtilladelser til nyttiggørelse af olieholdigt spildevand.

Miljøstyrelsen har med rådgivning fra Kammeradvokaten indhentet nye oplysninger i sagerne og på den baggrund truffet nye afgørelser. I de nye afgørelser har Miljøstyrelsen vurderet, at hovedformålet med behandlingen af det affald, som importtilladelserne vedrører, er bortskaffelse, og at importtilladelserne derfor er ugyldige.

Afgørelserne er truffet på baggrund af Miljøstyrelsens nye administrationsgrundlag. Dette administrationsgrundlag implementerer en ny praksis vedrørende anvendelsen af de af EU-domstolens praksis udledte seks indikationskriterier, som kan anvendes ved vurderingen af hovedformålet med en konkret overførsel af affald.

Miljøministeriet har vurderet, at kriteriet om anlæggets indretning og kriteriet om betaling har almen karakter, mens de øvrige kriterier om energioverskud, energiudnyttelse, anvendelse og egnethed alle er nært knyttet til tekniske forhold vedrørende nyttiggørelsesoperationer om brændsel eller andre midler til energifremstilling og derfor næppe kan tillægges samme vægt i sager, som ikke angår forhold vedrørende nyttiggørelsesoperationer om brændsel eller andre midler til energifremstilling. Som led i Miljøstyrelsens nye praksis vil styrelsen således lægge afgørende vægt på indretningskriteriet og betalingskriteriet i sådanne sager, herunder sager om olieholdigt spildevand, mens de øvrige fire kriterier alene anvendes som støttende kriterier.

Miljøstyrelsen har i øjeblikket 15 aktuelle anmodninger om tilladelse til import af olieholdigt spildevand under sagsbehandling. Miljøstyrelsen er i gang med at afgøre disse sager efter de nye administrationsgrundlag.

Dakofa afholder den 16. januar 2024 et hybrid-seminar, der omhandler revisionen af transportforordningen, der netop er vedtaget og offentliggjort. På dette seminar vil vi, udover at blive klogere på de nye regler, også høre om erfaringer med tilsyn af affaldstransporter. Seminaret omhandler dog ikke det nye administrationsgrundlag.

Læs mere her

Du kan læse om afgørelserne her på Miljøstyrelsens hjemmeside 
Du finder administrationsgrundlaget her på Miljøstyrelsens hjemmeside 
Du kan læse mere om Dakofas seminar om transportforordningen her på Dakofas hjemmeside

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.