Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: MUDP informationsmøder 7. og 8. marts

23. februar 2024
MUDP informationsmøder 7. og 8. marts
Overvejer du at søge tilskudsmidler fra MUDP, Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, så deltag i Miljøstyrelsens informationsmøde i Odense den 7. marts eller online den 8. marts.

MUDP inviterer i forbindelse med åbningen af årets ansøgningsrunde til to informationsmøder:

  • Torsdag d. 7. marts 2024 kl. 10.30-14.30 hos Miljøstyrelsen i Odense
  • Fredag d. 8. marts 2024 online kl. 10.00-12.30

Tilmeld dig til møderne og læse mere på Miljøstyrelsens hjemmeside her 

Fælles program for de to informationsmøder primo marts er:

  • Årets annoncer – fokusområder for 2024, hvad er nyt, og hvordan forløber processen?
  • Den gode ansøgning – tips og gode råd
  • Oplæg fra virksomheder – tidligere MUDP-støttede virksomheder deler deres erfaringer
  • Hvordan kan sekretariatet hjælpe – få indblik i mulighederne om sparring på din projektidé

Det er desuden muligt for ansøgere at få sparring på deres projektidé ved at indsende en én-sides projektbeskrivelse, som MUDP-sekretariatet vil give uformel feedback på. Alle, der overvejer at søge om tilskud til et fyrtårnsprojekt, får herudover mulighed for mundtligt at fremlægge ideen for sekretariatet.

Ifølge MUDP's nye handlingsplan, så ser de ser i 2024 særligt gerne ansøgninger inden for

  • Cirkulær økonomi, herunder udvikling af nye teknologiske løsninger, der:

    • Minimerer affaldsproduktion og fremmer genbrug, reparation og bedre udnyttelse samt genanvendelse af ressourcerne særligt inden for tekstiler, plastik, batterier, byggeri og elektronik.
    • Reducerer affaldsmængder til deponi, og som afstedkommer nye løsninger til håndtering af deponeringsegnet affald samt behandling af perkolat fra deponeringsanlæg.

Projekttyper og ansøgningsfrister

Der kan søges om tilskud til gennemførelse af følgende projekttyper:

  • ETV (Environmental Technology Verification) – Ansøgningsfrist 30. april 2024 kl. 12.00
  • Forprojekter, der afdækker teknologisk gennemførlighed – Ansøgningsfrist 30. april 2024 kl.12.00
  • Udviklings-, test- og demonstrationsprojekter – Ansøgningsfrist 15. maj 2024 kl. 12.00
  • Fyrtårnsprojekter – Ansøgningsfrist 3. september 2024 kl. 12.00

Læs mere om projekttyperne og krav til ansøgninger på MUDP's hjemmeside: mudp.dk

Se evt. også Dakofas omtale af MUDPs handlingsplan for 2024 her 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.