Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Ministersvar om placering af affaldsbeholdere

27. september 2023
Ministersvar om placering af affaldsbeholdere
Kommunerne bestemmer selv krav til borgerne om placering af beholderne samt adgang til dispensation ved placering ved vejkant.

Som appetized i nyhed på DAKOFAs hjemmeside den 6. september, er Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard blevet forespurgt af Nick Zimmermann (DF), hvorvidt det er ”lovligt for en kommune at indføre et affaldsregulativ, der ikke gør det muligt at dispensere fra forpligtelsen om selv at skulle stille affald ud til afhentning, og hvordan mener ministeren, at det stiller handicappede borgere, som ikke er i stand til ved egen kraft at håndtere store affaldsbeholdere?”

Ministeren har 25. september afgivet et endeligt svar, der lyder som følger:

”Kommunerne har ansvaret for at håndtere husholdningsaffald. Fra statslig side regulerer Miljøministeriet i affaldsbekendtgørelsen, at der skal være henteordninger for husholdningsaffald (mad-, papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og tekstilaffald, mad- og drikkekartoner, farligt affald samt restaffald). Kommunerne vælger selv, hvordan de vil indrette deres henteordninger, fx i forhold til, om affaldet afhentes ved matrikel eller på fællesarealer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet regulerer med affaldsaktørbekendtgørelsen, at kommuner skal udforme affaldsregulativer, der bl.a. beskriver indsamlingsordningerne for husholdningsaffald. Regulativerne vedtages af kommunalbestyrelsen. Affaldsaktørbekendtgørelsen indeholder hverken krav til placering af beholdere, krav om, at borgere skal stille affaldet ud til afhentning, eller krav om adgang til dispensation. Det er således i henhold til affaldsaktørbekendtgørelsen op til den enkelte kommune, hvilke krav der stilles til anbringelse af beholdere over for husholdningerne i kommunen. Kommunen er dog forpligtet til at forholde sig til spørgsmålet vedr. anbringelse af affaldsbeholdere, når de udarbejder regulativet for husholdningsaffald. Dermed fastsætter kommunen selv serviceniveauet forbundet med håndtering af husholdningsaffald, hvilket afspejles i kommunens affaldsgebyr.

Der er således ikke fastsat nærmere krav til anbringelse af affaldsbeholdere i affaldsregulering på Miljøministeriets eller Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område.

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at der ikke er krav i arbejdsmiljølovgivningen om, hvor tæt affaldsbeholdere skal være placeret i forhold til fortov eller vej, men affaldsbeholdere skal være placeret, så de ansatte kan udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.”

Du kan læse ovenstående på Folketingets hjemmeside – eller ved blot at trykke hér.

 

 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.