Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Kompositprofiler med genanvendte glasfibre

25. januar 2016
Et MUDP projekt hos virksomheden Fiberline Composites dokumenterede, at kasseret restglas kan indgå i kvalitets-kompositprodukter. Som afledt effekt af projektet blev opnået en produktionseffektivisering. Ændringer i skyggeprisen for den alternative håndtering af restglasset under projektperioden stoppede projektet.

Nogle husker måske virksomheden Fiberline Composites i Middelfart fra en af besigtigelsesturene under DAKOFAs årskonference på Hindsgavl i 2014. Her fortalte virksomheden bl.a. om det projekt, som nu er afrapporteret. Projektets formål var at skabe en procesteknologi, som gjorde det muligt at erstatte en del af jomfruelige glasråvarer med kasseret glas fra anden industriel produktion. Det var ved projektets start en del af denne slags restglas i Danmark, som blev deponeret til ca. 1200 kr./ton.

Det blev under projektet dokumenteret, at restglas bl.a. kan erstatte væsentlige mængder nye glasråvarer i produktionen af vinduesprofiler af glasfibre. Samtidigt medførte de indledende screeninger af hele virksomhedens produktion i forbindelse med igangsættelse af projektet en ny indsigt i produktporteføljen med øget fokus på optimering og et afledt væsentligt nedsat produktionsspild, som nu er realiseret i virksomhedens almindelige drift.

Der er i projektet blevet identificeret følgende udfordringer ift. anvendelse af restglas:

  • Da det ikke er alle typer glas, der er egnede til anvendelse i pultruderingsprocessen, er det er nødvendigt at restglasleverandøren opretholder fuld sporbarhed på glasresterne.
  • Det er nødvendigt at restglasleverandøren etablerer processer til splejsning af glasrester, for at optimere transport af rullerne.
  • Krav om kvalificering af de enkelte glastyper vil betyde at kompositproducenten bliver sårbare overfor ændringer i restglasleverandørens sourcing-strategi.
  • I nogle markedssegmenter for pultruderede kompositprofiler har kunderne så skrappe kvalitetskrav, og så store omkostninger forbundet med test og kvalificering af de leverede profiler, at det ikke er oplagt at introducere alternative råvarer, i form af genanvendt glas.

Nyt alternativt marked for anvendelsen af restglasset har formindsket den økonomiske margin, som gjorde anvendelsen i nye komposit-produkter interessant for såvel restglasleverandøren som kompositproducenten. I dag er det muligt at afsætte restglas med en salgspris på c. 400 kr./ton til virksomheder især i Tyrkiet. Med en pris tæt på prisen for jomfrueligt glas er det derfor pt. ikke længere kommercielt interessant at anvende restglas i pultruderede kompositprofiler som fx hos Fiberline Composites.

Miljøprojektet Kompositprofiler af genanvendte glasfibre, nr. 1819, 2015, kan findes her

 

 

 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.