Konference: Kommunepuljeprojekter (Tema 2) - Nudging, kommunikation og sorteringsadfærd, affald fra sommerhuse samt kommunal miniworkshop
En række nye projekter støttet af kommunepuljen under Miljøstyrelsen belyser, hvordan målrettet kommunikation, forskellige former for guider samt vejledning i form af nudging kan anvendes for at øge genanvendelsen. Projekternes baggrund og resultater fremlægges, og der vil være mulighed for i mindre grupper at få drøftet, hvordan resultaterne kan anvendes i de forskellige kommuner og områder. Sommerhuse er et andet område, som har særlige udfordringer mht. affaldssortering – flere projektresultater fremlægges og drøftelser fra DAKOFAs sommerhus ERFA-gruppe inddrages. Afsluttende kan deltagere fra kommuner (forsyninger, selskaber) deltage i en miniworkshop om anvendelsen af det kommunale sparringsrum i genanvend.mst.dk, faciliteret af Miljøstyrelsens Ressourceteam.
Målgruppen for konferencen er alle kommunale og fælleskommunale medarbejdere med fingrene i nutidens og fremtidens indsamlingsordninger samt de private aktører, der skal understøtte de kommunale ordninger med materiel, ordninger og sorteringsløsninger.