Online-seminar: Køreplaner og nye regelsæt for affald og cirkulær økonomi - Hvad venter os i 2023 og 2024?

Køreplaner og nye regelsæt for affald og cirkulær økonomi - Hvad venter os i 2023 og 2024?
På dette Online-seminar fremlægges en status for de politiske initiativer for cirkulær økonomi samt vigtige deadlines, som aktører i den cirkulære omstilling skal være opmærksomme på.

I takt med, at den cirkulære omstilling accelereres, har en masse nye rammer og regler - såvel i Danmark som EU - set dagens lys gennem de seneste par år. Mange af disse har tidsfrister i 2023 og 2024. Vi forsøger derfor at skabe et tiltrængt overblik over initiativer og deadlines ud fra ny lovgivning samt kommende tiltag i EU. 

Du vil få et overblik over alle initiativerne under ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” og implementeringen af initiativerne heri. Der vil ligeledes blive gjort status for de enkelte indsatsområder i den nationale handlingsplan for cirkulær økonomi. Endelig vil vi præsentere et overblik over initiativer og kommende regler fra EU. 

Vi zoomer desuden ind på status for organisering af genanvendelsessektoren, hvor der ligger en række vigtige deadlines forude. Derudover vil der blive skabt et overblik over bekendtgørelser og revisioner, der vil blive sat i søen i 2023-2024. 

Deltag og bliv klædt på til at være på forkant med alt det nye og få en forsmag på de kommende års aktiviteter.

Program

12:30-12:55
Velkomst og introduktion

v/Ole Morten Petersen og Annette Braunstein, DAKOFA

12:55-13:35
Vigtige juridiske opmærksomhedspunkter, deadlines og kommende initiativer under ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”

v/Renée van Naerssen, Horten

13:35-13:55
Status for EU-Kommissionens cirkulære handlingsplan og vigtige initiativer i 2023

v/DAKOFA

13:55-14:15
Pause
14:15-15:00
Vigtigste EU-initiativer set med industriens briller

v/ Louise Bünemann, DI

15:00-15:30
Spørgsmål og debat om prioriterede områder
15:30-15:30
Opsamling og afslutning
Du bruger Internet Explorer - hvis du oplever problemer med at tilmelde dig, skift da browser til Chrome eller Firefox...

Hvornår

06. december 2022
kl. 12.30 - 15.30

Hvor

Online via Zoom og YouTube

Deltagergebyr

ONLINE Pris medlemmer, ekskl. moms
DKK 1.900,00
ONLINE Pris ikke-medlemmer, ekskl. moms
DKK 2.500,00
ONLINE pris studerende, ekskl. moms
DKK 500,00

NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Download program
Se deltagere
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.