Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Kan plast gøre byggeriet mere bæredygtigt?

29. september 2022
Kan plast gøre byggeriet mere bæredygtigt?
10 innovationsudfordringer til drøftelse i byggeriets værdikæde og i plastbranchen

Byggebranchen anvender plastprodukter til bl.a. isolering, rørsystemer, vinduesrammer og emballering. Mange byggekomponenter og materialer er baseret på plast på grund af materialets lave pris, store formfrihed, gode holdbarhed og energioptimerende egenskaber.

Plastindustrien og Smith Innovation har gennemført interviews med flere markedsledende plastvirksomheder, og har på den baggrund identificeret 10 innovationsudfordringer for at bruge plast i byggeriet. Det er blevet til et katalog, Planetary Plastic Pavilion.

Kataloget stiller spørgsmålet, Hvilke udfordringer skal løses?, og skal bidrage til at skabe dialog, nye samarbejder og en åben innovationsproces mellem plastvirksomheder og eksterne parter frem mod World Congress of Architects, der afholdes i sommeren 2023. Temaet for arkitektkongressen er “Sustainable Futures – Leave No One Behind”.

Udfordringer er er identificeret indenfor:

  • Arkitektur og helhedssyn
  • Byggeteknik og materialer
  • Forretning og efterspørgsel
  • Beslutnings- og produktionsproces

De 10 innovationsudfordringer er:

  • Hvordan gør vi op med perfekthedskulturen inden for plast – hvordan bliver brugen af genanvendt plast en smuk oplevelse?
  • Hvor er de store afsætningsmuligheder for genanvendt plast af blandede kvaliteter?
  • Hvordan kommer materialeproducenternes viden tidligt i spil?
  • Hvor og hvordan kan plast erstatte mere CO2-belastende byggematerialer?
  • Hvordan laver man løsninger i plast der er lettere at genbruge, enten fordi de kan genbruges 1:1 eller kan skilles ad igen?
  • Hvordan indsamler vi plast til genanvendelse, når det er spredt ud mange steder?
  • Hvordan øger man betalingsvilligheden for bæredygtige løsninger, og hvordan prissættes de til en start, så efterspørgslen øges uden at virksomheden forbløder? Hvordan og hvor meget bruger man en intern CO2-pris indtil der kommer en generel CO2-afgift, der kan bruges til beregning?
  • Hvordan kan plasts egenskaber bruges til at transformere vores byer og måder at bo på?
  • Hvordan sikrer vi en ensartet og fyldestgørende sammenligning, så den samlet set mest bæredygtige løsning vælges?
  • Hvordan bliver produktudvikling og produktion i mindre skala igen muligt i hjemligt regi?

I kataloget findes desuden flere eksempler på plastprodukter til byggeriet. 

I forbindelse med World Congress of Architects er Plastindustrien udvalgt til at opstille en pavillon på Gammel Strand i København, Planetary Plastic Pavilion. Den skal fungere som et arkitektonisk og æstetisk udstillings- og oplevelsesrum, som i løbet af en måned skal danne rammen om at demonstrere, udstille og debattere produkter og løsninger for plast i byggeriet. Pavilionen skal udvikles og designes med henblik på 100 pct. genbrug og genanvendelse samt brug af genanvendte plastmaterialer. Målet er at opføre en arkitektonisk og æstetisk vellykket pavillon udført primært i plast og møbleret med designede produkter i genanvendt plast, som danske plastproducenter er førende i.  

Læs mere
Plastindustrien, 2022, Innovationskatalog – Planetary Plastic Pavilion
Plastindustrien - Plast i byggeriet 

Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.