Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Kan du hjælpe Mellemøsten med løsninger til bedre affaldshåndtering?

31. august 2018
Kan du hjælpe Mellemøsten med løsninger til bedre affaldshåndtering?
Den 26. september gæster Mellemøstens største og eneste affaldsvirksomhed Industriens Hus for at lære mere om de danske løsninger. DU kan komme med.

TADWEER er den første Integrated Waste Management virksomhed af sin slags i Mellemøsten, og arbejder for at sikre bæredygtige og socialt ansvarlige løsninger til regionen. Den 25-28 september besøger ledelsen af TADWEER Danmark for at få viden om danske affaldsløsninger og byplanlægning. I samarbejde med Generalkonsulatet i Dubai inviterer Dansk Industri og DAKOFA derfor til et rundbordsmøde med ledelsen af TADWEER.

Besøget i Danmark er en direkte udløber af en meget vellykket sustainability delegation til Dubai tilbage i februar i år. Det blev på denne tur klart, at Emiraterne mangler løsninger på affaldsområdet idet langt hovedparten af affaldet i dag deponeres i ørkenen. Der er formuleret nye bæredygtige politiker, og der er indført afgifter i begrænset omfang. TADWEER præger i høj grad også denne udvikling.

Væksten i Emiraterne, herunder forbrug og byggeri, har sammen med erklærede bæredygtighedsmål skabt et kæmpemarked for nye, innovative affaldsløsninger. Interessen for særligt danske løsninger under besøget i februar var fremherskede, hvilket genbesøget netop nu også afspejler. 

TADWEER efterspørger i særlig grad løsninger til:

  • Indsamling og behandling af affald - herunder biologisk affald
  • Farligt affald og byggeaffald
  • Waste-to-energy løsninger
  • Regulering

Rundbordsmødet finder sted onsdag d. 26. september i Industriens Hus fra 10.00 – 12.30. Hver af de deltagende virksomhedsrepræsentanter får lejlighed til at præsentere sin virksomhed efterfulgt af spørgsmål og diskussion.

Du kan læse mere om TADWEER her samt tilmelde dig mødet her. For yderligere information, kontakt venligst Ole Linnet Juul fra DI på +45 3377 3018 eller olj@di.dk.

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.