Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: ISWA's økonomi under luppen

24. september 2017
ISWA's økonomi under luppen
Underskud på 194.000 € i 2. halvår af 2016 fik den danske delegation til at kræve bestyrelsens handling.

Under det verserende årsmøde i ISWA (International Solid Waste Association), som afholdes i Baltimore i USA, og hvor DAKOFA deltager som det danske nationalmedlem, blev det under generalforsamlingen drøftet, hvorledes man skal håndtere underskuddet på ikke mindre end 194.000 € opstået i 2. halvår af 2016. Af den udleverede dagsorden fremgik det, at underskuddet primært er forårsaget af generelle bogholderifejl og -mangler, fejlkalkulationer ved projekter, hurtigt voksende lønudgifter samt øgede transportomkostninger i forbindelse med møder og projekter. I og med alle de nævnte poster administreres af ISWA’s sekretariat, blev kritikken primært rettet mod sekretariatets direktør, Herman Koller.

Fra den danske delegation blev der rejst kritik af såvel ISWA-sekretariatets ledelse som ISWA’s bestyrelse, der har det overordnede ansvar for foreningens økonomiske stabilitet. ISWA’s bestyrelse kunne meddele, at man har foranstaltet en gennemgribende evaluering af foreningens drift efter man blev gjort opmærksom på det store underskud. ISWA’s bestyrelse er således af den opfattelse, at de opståede problemer vil være løst og at lignende knaster vil være elimineret i fremtiden, når man har ryddet op i de aktuelle fejlkilder i ISWA’s sekretariat. DAKOFAs formand, Torben Kristiansen, som står i spidsen for den danske ISWA-delegation, kunne afslutningsvis konstatere, at der er tillid til, at ISWA’s bestyrelse vil sikre den fremtidige stabilitet samt at det er yderst vigtigt, at en organisation som ISWA står stærkt i disse år med globale udfordringer og muligheder indenfor klima- og CØ-dagsordenen. Derfor vil ISWA's nationale medlemmer - herunder ikke mindst det danske - følge den nødvendige oprydning i ISWA's sekretariat med største bevågenhed.

 

 

Tags

ISWA
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.