Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: IDA - nyt medlem af DAKOFA

13. november 2020
IDA - nyt medlem af DAKOFA
Vi byder hjerteligt velkommen til IDA.

Vi har modtaget nedenstående tekst fra IDA i forbindelse med deres indmeldelse i DAKOFA:

"Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) - blev dannet ved en fusion i 1995 og er vokset fra 55.000 til nu over 130.000 medlemmer. Foreningen er ikke længere kun for ingeniører, men for alle der arbejder med teknologi, naturvidenskab og IT på højt niveau.

Ud over at være fagforening for de 130.000 medlemmer og facilitator for en lang række af fagtekniske netværk for medlemmer, der ønsker at være aktive i deres forening, arbejder IDA også med politisk interessevaretagelse. Det er IDAs ønske at bidrage til en grøn og bæredygtig omstilling af vores samfund. Derfor er IDA for nylig kommet med ”IDAs klimasvar”, der viser vejen til at nå det danske 70% mål se: https://ida.dk/klimasvar. Ud over en mangeårig indsats på energi- og klimaområdet har IDA opprioriteret det politiske arbejde med omstillingen til cirkulær økonomi.

Hos IDA arbejdes der bredt med cirkulær økonomi-dagsordenen. Fx kom IDA i oktober 2020 med en analyse om grønne offentlige indkøb (Se: https://ida.dk/om-ida/stort-potentiale-for-at-oege-groenne-offentlige-indkoebsamt), en guide til at slette date på mobilen (se: https://ida.dk/om-ida/saadan-kan-du-sikkert-give-din-smartphone-til-genbrug), så den kan sendes til genbrug. Genanvendelse har et særligt CØ-fokus i IDA: Hvordan når Danmark genanvendelsesmålene, hvilke teknologier skal i spil og hvordan fremmer vi en højkvalitetsgenanvendelse? Indsatsen retter sig især mod områderne tekstiler og elektronik.

Hos IDA glæder vi os til at blive en del af Danmarks største affalds- og ressourcenetværk og ser frem til at deltage i mange gode arrangementer."

Du kan læse mere om IDA ved at trykke hér.

Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.