Kursus: Håndtering af bygge- og anlægsaffald II

Håndtering af bygge- og anlægsaffald II
Kurset retter sig mod alle, som ønsker at blive opdateret på den seneste viden inden for håndtering af bygge og anlægsaffald, herunder de nye regler om selektiv nedrivning, genbrug af byggematerialer og asbest. Der vil på kurset blive lagt vægt på de kommunale opgaver.

Med de kommende bekendtgørelser om selektiv nedrivning indføres krav om standardiserede nedrivningsplaner og kompetencekrav til selektiv nedrivning af byggerier, så værdifulde materialer i højere grad genbruges og genanvendes før de nyttiggøres. Reglerne vil gælde for nedrivning af etageareal på 250 m2 eller derover.

Ressourcekortlægningen synliggør hvilke byggematerialer, der bliver tilgængelige ved en nedrivning, og om de vil kunne genbruges eller genanvendes i nye byggerier.

Asbest er et problematisk stof, der skaber udfordringer i mange nedrivninger. Det kræver viden om hvor det findes og hvordan det håndteres. Folketinget behandler i øjeblikket et lovforslag, der bl.a. indebærer, at nedrivning af asbest kun udføres af virksomheder, der har en autorisation. 

Målgruppe
Kurset retter sig mod alle, som ønsker at blive opdateret på den seneste viden inden for håndtering af bygge og anlægsaffald, herunder de nye regler om bl.a. selektiv nedrivning og asbest. Der vil på kurset blive lagt vægt på de kommunale opgaver. 

Det anbefales, at deltagerne har arbejdet med bygge- og anlægsaffald et års tid. Der vil være god tid til at stille spørgsmål og drøfte deltagernes erfaringer.

Kursusindhold
Kurset vil bl.a. omfatte

  • Genopfriskning af lovgivning for bygge- og anlægsaffald, herunder affaldsbekendtgørelsen og restproduktbekendtgørelsen
  • Selektiv nedrivning – hvad er det og hvad kræver den kommende regulering?  
  • Asbest, herunder kommunernes håndhævelse og håndtering og af prøver
  • Besøg hos Norrecco, hvor vi bl.a. hører om håndtering af asbest og farligt affald samt genanvendelse af beton.
  • Konkrete sager og eksempler. 

Der tages forbehold for ændringer i kursusprogrammet.

Undervisere
Henriette Soja, Horten Advokatpartnerselskab
Niels Trap, TRE - Trap, Rose & Ekblad
Besøg hos Norrecco, v/Jette Bjerre Hansen
Peter Glob Frandsen, ETA Danmark
Thomas Søgård Sinding, J Jensen
Mette Skovgaard, Dakofa (facilitator)

Der afholdes fælles middag på en nærliggende restaurant efter det faglige program på dag 1, den 20. august. Middagen er inkluderet i prisen. Giv besked såfremt du ikke har mulighed for at deltage i middagen. 

Kurset afholdes med min. 15 deltagere og max. ca. 25 deltagere.
Spørgsmål vedr. kurset kan henvendes til Mette Skovgaard, ms@dakofa.dk 

Hotel er ikke inkluderet i prisen. Aht. networking og evt. sparring anbefales det at deltagerne booker overnatning på samme hotel. Tjek evt. Guldsmeden, Vesterbrogade 66, 1620 København, 33 22 15 00 eller City Hub, 97B Vesterbrogade, Vesterbro, 1620 København, 26 20 36 36.

Program

Dag 1: Selektiv nedrivning

9:00-9:15
Velkomst og introduktion til programmet

Mette Skovgaard, Dakofa

9:15-10:30
Genopfriskning af de lovgivningsmæssige rammer - centrale regler

Henriette Soja, Horten Advokatpartnerselskab

De centrale love, som vedrører håndtering af bygge- og anlægsaffald introduceres, og der stilles skarpt på de dele af lovgivningen, som bliver omdrejningspunktet for dette kursus.

10:30-11:00
Regulering af området - hvad er formålet og hvilken betydning vil det have

Miljøstyrelsen (tbc)

11:00-11:15
Pause
11:15-12:15
Selektiv nedrivning – de nye bekendtgørelser

Niels Trap, TRE Rådgivende Ingeniører og Biologer

Vi får en introduktion til de tre nye bekendtgørelser, herunder standardiserede nedrivningsplaner, de nye roller for miljø- og ressourcekoordinatoren og den  ressourceansvarlige, samt autorisationen af nedrivningsvirksomheder. Vi ser på processen for selektiv nedrivning og tidsplanen herfor. 

12:15-13:15
Frokost
13:15-14:30
Selektiv nedrivning – kommunernes håndhævelse heraf

Henriette Soja, Horten Advokatpartnerselskab

De nye regler for selektiv nedrivning betyder, at bygherre skal sende flere oplysninger til kommunen om den bygning, der skal rives ned, og en del af dem skal sendes tidligt i processen. Vi ser på de informationer kommunen skal have og hvilke sanktionsmuligheder, den har for at sikre, at sagen er korrekt oplyst. Desuden ser vi på ansvar for byggeaffald og byggematerialer til hhv. genanvendelse og genbrug.

14:30-14:45
Pause
14:45-15:30
Dokumentation af brugte byggematerialers egenskaber

Peter Glob Frandsen, ETA Danmark

Byggevarer, der genbruges eller genanvendes, skal have dokumentation for deres egenskaber ligesom alle andre byggevarer. Som udgangspunkt skal alle byggevarer opfylde bygningsreglementets krav, men hvilken teknisk dokumentation er nødvendig? Den tekniske vurdering af byggevaren (European Technical Assessment) er vejen til CE-mærkning af byggevarer, som ikke er omfattet af en harmoniseret standard. 

15:30-16:30
Øvelse: Hvordan læses en ressourcescreenings- og -kortlægningsrapport?

Niels Trap, TRE Rådgivende Ingeniører og Biologer

Hvilke oplysninger bør en god rapport til hhv. ressourcescreening og ressourcekortlægning indeholde? Hvad er forskellen på de to typer af rapporter og hvordan kan kommunen afgøre, om rapporterne indeholder de tilstrækkelige og nødvendige oplysninger? 

16:30-17:00
Opsamling på dagen
17:30-20:00
Middag på Holly

Vesterbrogade 149

Dag 2: Genbrug af byggematerialer og asbest

8:45-11:30
Besøg hos Norrecco

Jette Bjerre Hansen, Norrecco

Vi får en rundvisning på Prøvestenen, hvor vi bl.a. hører om deres MUDP projekt Cirkulær beton, genanvendelse af tilslag til beton samt en løsning for asbest og farligt affald.

Vi mødes hos Dakofa og kører i bus til/fra Norrecco. Bussen kører kl. 8.45. 

11:30-12:30
Frokost
12:30-13:15
Genbrug af byggematerialer – hvad kræver det at genbruge?

Niels Trap, TRE Rådgivende Ingeniører og Biologer

Hvad er ressourcer fra selektiv nedrivning – og hvad kan genbruges og genanvendes? Hvordan afgøres det om det er et produkt (til genbrug) eller affald til genanvendelse? Disse centrale emner ser vi nærmere på. Dertil kommer, at byggematerialer skal overholde en række regler, hvis de skal genbruges i et nyt byggeri. 

13:15-13:45
Erfaringer med genbrug og afsætning af byggematerialer

Thomas Søgård Sinding, J Jensen

Formålet med den selektive nedrivning er at forberede byggematerialerne til at blive brugt igen. Derfor er det vigtigt, at kunne formidle hvornår og hvor, der er materialer til rådighed, så de (også) kan passes ind i større byggerier. 

13:45-14:15
Praktiske udfordringer ved håndtering af asbest

Niels Trap, TRE Rådgivende Ingeniører og Biologer

Hvad er ressourcer fra selektiv nedrivning – og hvad kan genbruges og genanvendes? Hvordan afgøres det om det er et produkt (til genbrug) eller affald til genanvendelse? Disse centrale emner ser vi nærmere på. Dertil kommer, at byggematerialer skal overholde en række regler, hvis de skal genbruges i et nyt byggeri. 

14:15-14:30
Pause
14:30-15:00
Regler om håndtering af asbest

Henriette Soja, Horten Advokatpartnerselskab

Asbest kan spredes under et byggearbejde eller have været på grunden fra gammel tid. Hvad kan kommunen kræve af undersøgelser og oprensning af grunden? Det er nogle af de emner, vi kommer ind på. 

15:00-15:30
Opsamling, evaluering og afslutning

Mette Skovgaard, DAKOFA

Du bruger Internet Explorer - hvis du oplever problemer med at tilmelde dig, skift da browser til Chrome eller Firefox...

Hvornår

Start: 20. august 2024 - kl. 09.00
Slut: 21. august 2024 - kl. 15.30

Hvor

DAKOFAs lokaler
Vesterbrogade 149, Bygning 8, 4. sal1620 København V

Deltagergebyr

Fysisk, pris medlemmer, ekskl. moms
DKK 4.500,00
Fysisk, pris ikk-medlemmer, ekskl. moms
DKK 10.500,00

Framelding

Tilmelding er bindende efter
12. august 2024

NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Download program
Se deltagere
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.