Nyhed: Danmark er ”ubæredygtig” – ny rapport kommer med ti bud på hvorfor

”Hvis vi skal redde planeten, biodiversiteten og fremtiden – så skal vi ændre verden, og vi skal gøre det hurtigt.” Sådan lyder indledningen på den nye rapport om bæredygtighed i Danmark – eller nærmere bestemt om ”u-bæredygtighed” – der altså konstaterer, at omstillingen ikke går hurtigt nok. Rapporten præsenterer derfor ti bud på hvilke hindringer, der lige nu står i vejen for opfyldelsen af de nationale klimamål, og/eller der negativt påvirker samfundets, virksomheders og borgers evne til at opfylde egne behov med respekt for fremtidige generationers evne til at opfylde deres egne. Af disse ti hindringer er flere enten direkte eller indirekte relevante for den danske affalds- og ressourcesektor:

1. Bureaukratiske bespænd giver unødig ventetid ift. den grønne omstilling
2. Antallet af personbiler vokser
3. Anlægsloftet bremser energirenovering i kommunerne
4. Der er mangel på arbejdskraft
5. Skatteregler bremser udtagning af lavbundsjorde
6. Elektronikforbruget stiger mens ressourcerne svinder
7. Madspild
8. Politisk nøl forsinker den grønne omstilling
9. Udbygning af vedvarende energi møder lokal modstand
10. Ingen plan for Danmarks arealanvendelse

Elektronik og madspild i særligt fokus

Rapporten estimerer bl.a., at der ift. elektronikaffald vil være store ressource- og klimagevinster at hente, hvis vi dels bliver bedre til at øge genanvendelsen og dels ændrer vores forbrug. I forhold til klimagevinster har Deloitte Economics bl.a. vurderet, at hvis vi i Danmark øger mængden af elektronikaffald som genanvendes, med 25%, vil den årlige CO2-gevinst gennemsnitligt være 58.591 tons CO2. Det svarer til 410.140 tons CO2 sparet frem mod 2030. Man har ydermere estimeret, at en omstilling fra et lineært til et cirkulært forbrug i 50% af budgettet for de mest klimabevidste forbrugere, ville kunne medføre en årlig CO2-gevinst på 650.792 tons CO2 eller 4.555.542 tons CO2 frem mod 2030. Det påpeges i den forbindelse dog også, at tallene ikke kan anvendes i forhold til de nationale klimamål, idet produktionen for langt de fleste elektronikprodukter sker uden for de danske grænser. Gevinsterne skal således betragtes på globalt plan, men fortsat som afledte af det danske forbrug.

Rapporten har også kigget nærmere på madspild og kan i den forbindelse konstatere, at knap 10% af de danske CO2-udledninger kan henledes til madspild. Madspild forekommer især i fødevareindustrien og i husholdningerne, men også i de øvrige led i værdikæden. I rapporten viser beregninger fra Deloitte Economics, at vi i 2030 ville kunne have hevet i alt 6.299.981 ton CO2 ud af atmosfæren, hvis vi reducerer madspildet med 50%.

I tillæg til elektronikaffald og madspild påpeger rapporten også en række rammebetingelser, som på forskellig vis hindrer den grønne omstilling, herunder bl.a. bureaukrati og politisk nøl.

Også fokus på resten af Skandinavien
Lignende rapporter er også lavet for Norge, hvor man bl.a. har peget på, at skatte- og afgiftssystemet er indrettet til den lineære økonomi (frem for den cirkulære) og at infrastrukturen for plastgenanvendelse er for dårlig, samt for Sverige, hvor man bl.a. har peget på, at reglerne for affald kan være en hindring for genbrug.

The UnSustainability Report for alle tre lande er udarbejdet af Geelmuyden Kiese, der er et af Skandinaviens største kommunikationsbureauer, i samarbejde med Deloitte Economics, som tilbyder økonomisk rådgivning i strategiske beslutningsprocesser om bæredygtig transformation og ESG.

Læs mere
Du kan læse hele rapporten ”The UnSustainability Report 2023 – 10 hindringer for bæredygtig omstilling i Danmark” her. På samme side finde du også rapporterne for Sverige og Norge.