Nyhed: Benchmarking af deponianlæg for 2021

I den politiske aftale om affaldssektoren af 21. juni 2007 blev det besluttet, at forbrændings- og deponeringsanlæg skal benchmarkes én gang årligt. Formålet er at øge gennemsigtigheden i sektoren og dermed skabe grundlag for en øget effektivisering. Rapporterne giver et overblik over anlæggenes kapacitet, affaldsmængder, takster, omkostninger, m.v.

Der er tidligere foretaget benchmarking for årene 2007-2020.

Den 8/12 2023 er oversendt ”Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021” (også kaldet BEATE 2021) til Klima-, energi- og forsyningsudvalget samt til Miljø- og fødevareudvalget til orientering.

Deponi-benchmarkingen omfatter økonomi og miljø på danske deponeringsanlæg for 2021. Benchmarkingen er baseret på en model, som var frivillig for årene 2008 og 2009, men som fra 2010 blev obligatorisk. I rapporten vises data for 2012 til 2021, og data er indsamlet i efteråret 2022.

Af BEATE 2021 vedrørende deponering fremgår følgende uddrag fra resuméet:

"Benchmarkingen omfatter 40 deponeringsanlæg. Siden BEATE 2020 er der tilføjet tre nye anlæg (Renseanlæg Øst, Renseanlæg Vest og Nordic Sugar Nykøbing), da de lever op til kravene for at indgå i BEATE, og et anlæg er lukket (Feltengård losseplads). Benchmarkingen omfatter således 40 deponeringsanlæg, der er godkendt til at modtage affald efter kravene i bekendtgørelsen om deponeringsanlæg.

Af de 40 anlæg, som indgår i benchmarkingen, er 37 offentligt ejede, og de resterende tre er privatejede.

Affaldsmængderne til deponering (ekskl. jord) har haft en faldende tendens fra 2012 til 2015, fra ca. 550.000 ton til ca. 450.000 ton. Affaldsmængderne har derefter ligget stabilt fra 2015 og frem til 2020. I 2021 er mængderne steget med ca. 120.000 ton svarende til ca. 27 pct. Stigningen skyldes en kombination af, at der er tilføjet tre nye anlæg i BEATE 2021 og at de resterende anlæg til sammen har deponeret større mængder affald. På de tre anlæg, der første gang medtages i indeværende rapport, udgør mængder til deponi ca. 71.000 ton. På de anlæg som indgik i BEATE 2020, er mængderne isoleret set steget med ca. 50.000 ton eller ca. 11 pct. fra 2020 til 2021.

Der er større udsving i jord til deponi. Mængderne af forurenet og ren jord varierer i perioden 2012 til 2020 mellem ca. 2,2 mio. ton og 2,9 mio. ton. Udsvingene kan i nogen grad forklares med diverse større anlægsarbejder – fx Københavns Metro Cityring.

Fra 2020 til 2021 faldt den samlede mængde af deponeret forurenet og ren jord med ca. 2,1 mio. ton svarende til ca. 84 pct. Dette skyldes primært et fald i den deponerede mængde forurenet jord fra ca. 2,3 mio. ton til ca. 0,2 mio. ton svarende til ca. 93 pct. Det store fald skyldes, at deponeringskapaciteten for forurenet jord i København er opbrugt, og den forurenede jord derfor er blevet mellemdeponeret indtil ny deponeringskapacitet er etableret. Faldet i deponeret forurenet jord, modsvares derfor af en tilsvarende markant stigning i mellemdeponeret jord.

Indtægterne på deponierne har ligget relativt stabilt fra 2012 til 2021 for affald, mens de har varieret for forurenet og ren jord. Fra 2020 til 2021 er indtægterne fra forurenet jord faldet med ca. 240 mio. kr. svarende til ca. 95 pct., hvilket skyldes at et stort anlæg er under nedlukning og derfor har mellemdeponeret store mængder

Der er stor spredning på taksten for ren og forurenet jord i dag. Den lave takst på ren jord skyldes bl.a. fraværet af miljøkrav for denne fraktion, samt at der er anlæg, som kun deponerer ren jord og derfor kan gøre det billigere.

Sikkerhedsstillelsen varierer fra 2 til 810 kr. pr. ton i 2021. Det vægtede gennemsnit for sikkerhedsstillelse var på ca. 35 kr. pr. ton i 2021. Fyldhøjden har stor betydning for sikkerhedsstillelsen og varierer fra 1 op til 30 meter.

Mængden af opsamlet gas faldt fra 2012 til 2013 fra ca. 4,4 mio. m3 i 2012 til ca. 2,1 mio. m3 i 2013. Fra 2013 til 2017 har den opsamlede gas på deponeringsanlæggene været konstant omkring 2 mio. m³ gas. I 2018 steg den opsamlede gas til ca. 3 mio. m3 gas, hvorefter den sidenhen er faldet. I 2021 ligger den på ca. 2,4 mio. m3 gas. En anden metode til at reducere udledningerne af drivhusgasser er ved hjælp af et såkaldt biocover. Syv af anlæggene har oplyst, at de har eller forventer at etablere et biocover senest i 2022.


Du kan læse BEATE 2021 vedrørende deponering i sin helhed ved at trykke hér.