Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.
Log indNyhed: Affaldsstatistik 2012 er udkommet!
Miljøstyrelsen har netop offentliggjort affaldsstatistikken for 2012. Ved at foretage en sammenligning mellem affaldsdata for henholdsvis 2011 og 2012 noterer Miljøstyrelsen følgende hovedtendenser:
- Den samlede affaldsproduktion i 2012 er så godt som uændret i forhold til 2011, dog med et marginalt fald fra 2011 til 2012.
- Der er registreret en lille stigning i affald, der genanvendes fra 2011 til 2012 – dette kan ikke med sikkerhed ses som en generel tendens.
- Datakvaliteten er blevet væsentligt forbedret.
På baggrund af de data, der er registreret i AffaldsDataSystemet (ADS), er den samlede danske affaldsproduktion (ekskl. jord) opgjort til ca. 10,4 mio. tons i 2012. 63 % af den samlede producerede affaldsmængde i 2012 blev indsamlet til genanvendelse, 29 % til forbrænding og 6 % til deponering. Derudover gik 1 % til midlertidig oplagring og 1 % til særlig behandling.
Affald til anden endelig materialenyttiggørelse, dvs. hovedsageligt nedknust byggeaffald til nyttiggørelse i bygge- og anlægsprojekter, er inkluderet i mængden af genanvendt affald.
Ifølge ADS 2012 blev 43 % af den samlede mængde husholdningsaffald genanvendt; mens 52 % blev forbrændt og 4 % deponeret. Derudover gik en mindre del (1 %) til midlertidig oplagring.
Hvad angår import af forbrændingsegnet affald blev der i 2011 importeret 62.552 tons, mens dette i 2012 var steget med 166 % til 166.352 tons.
Af de i alt ca. 725.000 tons affald, der blev registreret som importeret til Danmark i 2012, gik 49 % til genanvendelse, 35 % til forbrænding, 0,2 % til deponering og ca. 15,4 % til særlig behandling.
I forhold til 2011 er den samlede importerede affaldsmængde ca. 225.000 tons højere i 2012. Det er især fraktionerne jern og metal, slam og forbrændingsegnet affald, der er registreret mere af.
Ca. 86 % af den samlede eksporterede affaldsmængde i 2012 på ca. 2,36 mio. tons gik til genanvendelse i udlandet. Endvidere gik ca. 1,6 % af den eksporterede affaldsmængde til forbrænding og ca. 11,7 % til deponering, mens ca. 0,6 % gik til særlig behandling.
Hvis du vil læse hele Affaldsstatistikken for 2012 kan du trykke her.