Kursus: Adfærd i en affaldskontekst

Adfærd i en affaldskontekst
Hvorfor har mange borgere svært ved at sortere deres affald rigtigt? Hvad er det, der går galt i sorteringen, og hvordan hjælper vi bedst muligt borgerne til at sortere mere - og bedre?

Kravene til øget affaldssortering for kommuner, forsyninger og virksomheder vokser i takt med strammere lovgivning og et øget fokus på klima og miljø. Det stiller nye krav til, hvordan man arbejder målrettet med at skabe adfærdsændringer hos både borgere, medarbejdere og kunder.

Naboskab vil endnu en gang udbyde det populære kursus i adfærd i en affaldskontekst - denne gang i et to-dages format med fuld fokus på adfærdsdesign og målrettet kommunikation. Kurset giver en solid indføring i de vigtigste metoder indenfor adfærdsdesign og udvikler de kompetencer, som er afgørende for at arbejde borgerorienteret og med adfærdforandringer på affaldsområdet.

Formål og målgruppe

Kurset henvender sig primært til affaldsplanlæggere, projektledere, afdelingsledere og kommunikations- og kundeservicemedarbejdere, der arbejder med affald i forsyninger og kommuner.

Det får du med hjem

Kurset fokuserer på antropologiske metoder og adfærdsændringer. Kurset vil klæde dig på med viden, indsigter og værktøjer og en generel bedre forståelse af menneskelig adfærd. På dette kursus vil du bl.a. lære:

1. Hvad adfærdsdesign er, og hvordan det kan bruges på affaldsområdet

2. Hvordan antropologi giver dig bedre forståelse for borgerens situation og adfærd

3. Hvordan du konkret undersøger, tester, måler og ændrer adfærd

4. At udnytte adfærdspsykologi til din fordel i planlægningen af nye affaldsordninger- og tiltag

5. At tilpasse kommunikation og tiltag i forskellige målgruppers karakteristika og adfærd

Før kurset

Ca. en uge inden kurset modtager alle tilmeldte en mail, hvor de kort skal besvare et par spørgsmål som forberedelse til kurset. Der spørges ind til interaktion med borgerne og deltagernes oplevelse af borgernes adfærd på affaldsområdet. Disse cases anonymiseres og bygges ind i Naboskabs materiale, når undervisningen forberedes

Kursusdagene

Selve kurset er af to dages varighed og finder sted d. 22.-23. marts 2022 i DAKOFAS lokaler, Vesterbrogade 149, bygning 8, 4.sal, 1620 København V.

På kurset vil du blandt andet få:

  • Solid viden om adfærd fra mere end 40 års forskning kogt ned til en bouillonterning af gode råd, konkrete værktøjer og metoder målrettet dig og affaldsområdet
  • Konkrete, lærerige og underholdende eksempler på adfærdsdesign i affaldsverden.
  • Mulighed for at få konkret sparring og hjælp til dine udfordringer med at ændre borgernes adfærd, vaner og holdninger
  • En workbook med konkrete værktøjer og metoder som du kan implementere direkte i din dagligdag.

Tilrettelæggelse og undervisning

Kurset er tilrettelagt af Naboskab, en konsulentvirksomhed, der er specialiseret i borgerinddragelse, dialog og adfærd inden for grøn omstilling og affald. Naboskab har arbejdet med kommuner og affaldsvirksomheder i hele landet. Naboskab tilbyder kurser, uddannelse og brugerundersøgelser, der øger indsigten menneskers motivation, kommunikation, adfærd, konflikt og holdninger på affaldsområdet.

Kurset ledes af Nina Nagskov Jørgensen, der er kursusansvarlig og forretningsudvikler i Naboskab. På kurset suppleres Nina af underviser Sofie Dideriksen, der har solid erfaring med planlægning og facilitering af kurser og undervisning.

Pris og indhold

Prisen for at deltage på kurset er 8.500 kr. pr. deltager, og er inklusive forplejning i løbet af dagene samt middag tirsdag aften.

Overnatning skal bestilles separat og er ikke inkluderet i prisen.

 

Citater fra seneste kursus

“ALT for tit laver vi løsninger uden at teste hvad borgerne har brug for - det var dejligt at få genopfrisket at tænke brugernes behov/ønsker ind, inden der laves løsninger”

“Det var et super godt og lærerigt kursus. Dejligt at blive mindet om at tænke borgerinddragelse med i kommunikationen. Alt i alt stor ros herfra!”

“Jeg fik gode redskaber til adfærdsdesign, der er til at gå til. Super godt at få en workbook med præ-skrevne ting + plads til noter!” 

Program

Tirsdag den 22. marts

9:00-20:00
Program dag 1

Kl. 9.00 - 9.30: Let morgenmad

Kl. 9.30: Velkommen og introduktion

  • Adfærd og hvorfor mennesker modsætter sig forandring

Introduktion til adfærdsdesign i fire trin:

  • Trin 1: Definer målgruppe og adfærd
  • Frokost
  • Adfærdsdesign trin 2: Forstå konteksten og kortlæg barrierer
  • Opsamling på dag 1 og refleksioner til i morgen

Kl. 16.00: Slut på det faglige program

Kl. 18.00: Fælles middag på restaurant i nærheden

Onsdag den 23. marts

8:30-15:00
Program dag 2

Kl. 8.30 - 9.00: Let morgenmad

Kl. 9.00: Opsamling på dag 1 og efterfølgende program

  • Adfærdsdesign trin 3, del I: Design løsninger
  • Adfærdsdesign trin 3, del II: Kommunikation
  • Frokost
  • Adfærdsdesign trin 4: Test og evaluer din løsning
  • Opsamling: Brug de nye redskaber i praksis

Kl. 15.00: Afrunding tak for denne gang

Du bruger Internet Explorer - hvis du oplever problemer med at tilmelde dig, skift da browser til Chrome eller Firefox...

Hvornår

Start: 22. marts 2022 - kl. 09.00
Slut: 23. marts 2022 - kl. 15.00

Hvor

DAKOFA
Vesterbrogade 126, bygning 8, 4. sal1620 København V

Deltagergebyr

Pris medlemmer, ekskl. moms
DKK 8.500,00
Pris ikke-medlemmer, ekskl. moms
DKK 10.500,00

NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Se deltagere
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.