2024 har været et år, der på mange måder står som en milepæl i arbejdet for den cirkulære omstilling. Dakofa har cementeret sin rolle som en central aktør i at understøtte cirkulære løsninger, der kan møde ressourceknapheden og de strukturelle forandringer, der skal til for at sikre grundlaget for fremtidens velfærd.
Ellen MacArthur Foundation fremhæver, at de nuværende metoder til beregning af drivhusgasudledninger begrænser virksomheder, der ønsker at implementere strategier som genbrug, reparation og genanvendelse.
I en ny Circularity Gap Report om tekstiler fokuseres på den globale tekstilindustris bæredygtighed og behovet for at skifte fra en lineær til en cirkulær økonomi. Rapporten beskriver industriens miljømæssige og sociale påvirkninger, og hvordan nuværende praksisser fører til et overforbrug af ressourcer.
Nyhed: Gebyrfinansiering af genbrugsområder på de kommunale genbrugspladser
Miljøministeren har fremsat ændringsforslag til lovforslag L 38 for at sikre, at kommunerne har hjemmel til fortsat at gebyrfinansiere genbrugsområder på de kommunale genbrugspladser. Folketinget 3.-behandler L38 den 19. december.
Nyhed: Bekendtgørelse om affaldstilsyn er offentliggjort
Miljøministeriets nye bekendtgørelse om affaldstilsyn er offentliggjort ultimo november og skal træde i kraft den 1. januar. Der er visse ændringer i forhold til høringsudgaven, fremgår det af det offentliggjorte høringsnotat.
Nyhed: Guide til virksomheder om det nye affaldstilsyn
Miljøstyrelsen har udgivet en guide til brug for virksomhederne, som hjælper med at forstå den nye struktur for affaldstilsyn med henholdsvis administrative og fysiske affaldstilsyn. Samtidigt er der gode råd til, hvordan virksomheden kan få overblik over sit affald og over de indgåede aftaler om håndtering af affaldet.
Klimarådet har offentliggjort en analyse, der viser, at der skal sættes et nyt klimamål for 2035. De danske udledninger skal yderligere reduceres, og kursen skal sættes mod først klimaneutralitet og senere nettonegative udledninger. Regeringen skal senest i 2025 fremsætte et klimamål for 2035.
Nyhed: Høring af mindre ændring af ADS-bekendtgørelsen – høringsfrist 15. december.
Ændringen i bekendtgørelsen har til formål at give kommunalbestyrelsen, som affaldstilsynsmyndighed, øget adgang til affaldsdata i Affaldsdatasystemet.
Producentansvaret for emballage og den kommende Emballageforordning bliver de primære emner. Miljøstyrelsen præsenterer "Vejledning om fastsættelse og beregning af graduerede bidrag" og Econet præsenterer deres projekt, "Fordelingsnøgler for andelen af emballage 2023". Om eftermiddagen vil Abena præsentere hvordan de forbereder sig på Emballageforordningen. Vi vil også samle op på forbrugerombudsmandens nye anbefalinger om miljømarkedsføring.
Webinar: Nye krav til håndteringen og forvaltningen af kritiske råstoffer
En ny EU-forordning skal sikre, at affaldsforebyggelse og genanvendelse i højere grad understøtter cirkularitet i EUs forbrug af kritiske råstoffer. Nye produktlister, mærkningskrav, benchmarks, nationale programmer mv. understøtter, at EUs egen forsyning med kritiske råstoffer øges. Webinaret giver et indblik i forordningens baggrund og krav, og hvordan der i dag arbejdes for at øge genanvendelsen af kritiske råstoffer fra affald.
Hybrid-seminar: Konkurrencen om det forbrændingsegnede affald – regler, råd og vejledning
Ifølge miljøbeskyttelseslovens nye regler skal kommunalbestyrelsen, med virkning fra senest 1. juli 2025, udbyde opgaver med og indgå kontrakt om behandling af forbrændingsegnet affald, som er omfattet af en kommunal indsamlingsordning. På dette seminar går vi i dybden med de nye regler vedrørende det forbrændingsegnede affald, udbudsreglerne samt vejledningen fra Forsyningstilsynet. Desuden skal vi høre, hvordan udvalgte kommuner, affaldsproducenter og -transportører har gjort og vil gøre.
TEKSTILNETVÆRKSTUR TIL SÖDRA.
Besøget byder på et indblik i deres kemiske genanvendelsesproces for tekstilaffald bestående af blandede fibre samt et indblik i anlæggets krav til inputmaterialerne. På turen vil vi også få mulighed for at drøfte markedssituationen for genanvendelse af tekstilaffald samt høre lidt om Södras fremtidsplaner.
Webinar: Biobaserede byggematerialer - udfordringer og muligheder
Strammere klimakrav og ønske om flere fornybare ressourcer i byggeriet giver mulighed for at øge efterspørgslen efter biobaserede byggematerialer. På dette seminar vil vi få et indblik i, hvilke udfordringer og muligheder der er ved at udvikle og anvende biobaserede byggematerialer i byggeriet.
Kursus: En god udbudsproces og en fair kontraktopfølgning - marts, UDSOLGT
UDSOLGT
På grund af overvældende interesse bliver kurset gentaget d. 18.-19. september 2025. Det kan findes i arrangementsoversigten og tilmeldingen er åben.
Et nødvendigt gør-det-selv kursus for såvel udbydere som tilbudsgivere. På dette kursus sætter vi nemlig fokus på rammerne for og kommunernes værktøjer til at sikre en god udbudsproces og en fair kontraktopfølgning i en tid, hvor udbud og kontrakter er et væsentligt link mellem udbydere og entreprenører.
Hvad skal vi som mennesker vide og kunne, hvis vi skal have mulighed for at leve gode liv indenfor rammerne af én jordklode? Bæredygtighedspsykologi er den del af psykologien, som bruger psykologisk viden om mennesker i arbejdet med bæredygtighed og regenerativitet.
Konference: Hvor langt er vi med affaldssorteringen - og hvad venter forude?
Deltag i årets sorteringskonference! Her får du den nyeste status på danskernes affaldssortering, genanvendelsesniveauet i kommunerne og seneste nyt om det udvidede producentansvar for emballage, der træder i kraft i 2025.
Du modtager denne email enten som medlem af Dakofa, eller fordi du har deltaget i et af vores arrangementer, og derigennem oprettet en profil på Dakofas hjemmeside og har valgt at modtage Dakofas nyhedsmails mv.
Hvis du er interesseret i at fravælge Dakofas nyhedsmails eller alternativt at slette din profil, så gøres dette under din profil på Dakofas hjemmeside (fjern hak i "nyhedsbreve" eller tryk slet profil). Alternativt kan du kontakte km@dakofa.dk.