Sammen om den cirkulære omstilling!

Hvornår Start: kl.
Slut: kl.
Hvor
Comwell Aarhus
Værkmestergade 2
8000 Aarhus
Deltagergebyr
Pris medlemmer 1. og 2. dag - inkl, middag, ekskl. moms
- 5.850,00 DKK
Pris medlemmer 1. dag - uden middag, ekskl. moms
- 5.350,00 DKK
Pris ikke-medlemmer 1. og 2. dag - inkl. middag, ekskl, moms
- 10.850,00 DKK
Pris ikke-medlemmer 1. dag - uden middag, ekskl. moms
- 10.350,00 DKK
Tilmeldingsfrist 01. oktober 2025
Framelding Tilmelding er bindende efter 23. september 2025
NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Årskonference

Sammen om den cirkulære omstilling!

I en verden i hastig forandring tager Dakofas Årskonference 2025 den cirkulære omstilling op i et nyt, strategisk perspektiv. Med udgangspunkt i både EU's dagsordener, teknologiske muligheder og dansk forbrugeradfærd spørger vi: Hvordan accelererer vi sammen den cirkulære omstilling?

Christina Boutrup, Kina-ekspert, journalist og forfatter, åbner konferencen med et aktuelt blik på verdens største CO₂-udleder, som samtidig er verdens største investor i vedvarende energi. Hun giver os et skarpt indblik i Kinas grønne ambitioner og stiller spørgsmålet: Hvad kan Danmark lære – og hvordan navigerer vi som lille land i global konkurrence med en teknologisk stormagt?

Nina Espegård Hassel, vicedirektør i Miljøstyrelsen, sætter herefter fokus på Danmarks prioriteter op til det danske EU-formandskab og den kommende Circular Economy Act. Vi dykker ned i, hvordan Danmark kan bidrage til at sikre adgang til kritiske råstoffer og udvikle fremtidens rammer for en cirkulær økonomi.

Derefter følger en række korte virksomhedspræsentationer, hvor danske teknologier og løsninger inden for sortering, genanvendelse og data bliver præsenteret. Vi ser på, hvordan de kan skaleres – og hvordan vi med offentlige udbud, partnerskaber og økonomiske incitamenter kan fremme storskala-udrulning og eksport. Debatterne samler aktører fra både den offentlige og den private sektor.

Eftermiddagen sætter fokus på genbrug, genfremstilling og reparation: Hvordan får vi etableret retursystemer, standarder og logistik, som sikrer både kvantitet, kvalitet og forretning?

Mod slutningen retter vi blikket mod borgerne. Andreas Maaløe Jespersen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen præsenterer de nyeste data om danskernes faktiske forbrugsvaner, og Anne Glad, livsstilsekspert, stiller skarpt på den bæredygtige forbruger: Hvad siger vi – og hvad gør vi?

Aftenens sociale program vil blive krydret med Huxi Bach, som på sædvanlig vis vil spidde aktuelle emner og sætte dem i en intelligent kontekst af eftertænksomhed og underfundighed, inden vi får alle dagens indtryk til at falde på plads, når FestOrkestret spiller op til dans.

Dagen efter har vi 4 besigtigelsesture:
Tur 1: Byggematerialer
Tur 2: Djursland
Tur 3: Bioøkonomi
Tur 4: Borgernes genbrug

Deltag i DAKOFAs ÅRSKONFERENCE 2025 og bliv klogere på, hvordan vi kommer videre i den cirkulære omstilling samtidig med, at du kan netværke og bidrage med din viden og dine erfaringer.

Deltagerne skal booke via www.comwell.com med bookingkode: BC-DAKOFA2025-1
Indtast koden før du gør noget andet – så udfylder systemet automatisk hotel og startdato. Hvis koden ikke indtastes først, kan hotellet fremstå som udsolgt.

Hvis der ønskes dobbeltværelser eller andre datoer, skal man kontakte hotel.aarhus@comwell.com
Efter den 17. september er koden ikke længere gyldig

Priser for studerende: Kontakt Dakofas sekretariat.

 

Program

Dag 1
9:00 - 10:00
Morgenkaffe og registrering
10:00 - 10:10
Velkomst og introduktion til Årskonferencen 2025

v/Ole Morten Petersen & Annette Braunstein, Dakofa

10:10 - 10:55
Den grønne supermagt – hvad kan vi lære af Kina?

v/Journalist og forfatter Christina Boutrup

10:55 - 11:15
Rundbordsdebat:

Hvad skal der til, for at Danmark kommer i den grønne førertrøje?

11:15 - 11:45
De danske ambitioner og indsatsområder

Hvordan understøtter vi en cirkulær omstilling og sikrer EU's adgang til kritiske og strategiske råstoffer – set i lyset af kommende “The Circular Economy Act” og et dansk EU-formandskab?

v/Vicedirektør Nina Espegård Hassel, Miljøstyrelsen

11:45 - 12:45
Frokost i udstillingen
12:45 - 13:45
Danske teknologier og løsninger – hvordan opskalerer vi?

Seks danske virksomheder giver korte pitch-præsentationer af løsninger til recirkulering af vigtige ressourcer. Efterfølgende samler vi et panel på tværs af offentlige og private aktører til drøftelse om, hvordan løsningerne skaleres i praksis bl.a. via kommunale udbud, partnerskaber og økonomiske incitamenter — med blik på EU’s industristrategi og øgede eksportmuligheder.

Virksomhedspræsentationer:

NewRetex: Automatiseret sortering af tekstilaffald med fokus op data, dokumentation og sporbarhed for tekstilaffaldets videre vej i det cirkulære kredsløb. Dansk tech-virksomhed, der bruger AI til at kvalitetssikre fiberstrømme.
V/ CEO og stifter, Rikke Bech, NewRetex

Solum: Dansk virksomhed med bl.a. Danmarks først robotsorteringsanlæg til byggeaffald. Robotten er udstyret med avancerede sensorer – herunder AI og kameraer – og kan identificere og adskille materialer som træ, plast, beton, gips og metal. Den sorterer affaldet i op til otte fraktioner med en ekstremt høj grad af præcision.
V/ CEO og stifter Christian B. S. Christensen, Solum A/S

Textile Change: Kemisk genanvendelse, der opløser og adskiller tekstilfibrene på molekylært niveau og genopbygger dem uden at forringe kvaliteten. Både cellulose (bomuld) og polyester bliver udvundet som højkvalitets råmaterialer — ikke nedgraderet — og kan spindes til nye fibre.
V/ CEO og stifter Ditte Højland,Textile Change

ReSource Denmark: Danmarks største og mest avancerede plastsorteringsanlæg med en kapacitet på ca. 160.000 t/år. Anlægget sorterer husholdningsplast – og via aftaler også mad- og drikkekartoner – i højkvalitetsfraktioner til genanvendelse.
V/ CEO Flemming Horn Nielsen, ReSource Denmark

Paneldebat – (efter præsentationerne):

Bæredygtig Herning: Erhvervsdrevet netværk, der samler virksomheder om konkrete bæredygtighedsprojekter. Bæredygtig Herning faciliterer partnerskaber som bl.a. SorTex- projektet og sikre viden- og erfaringsudveksling i lokalområdet – læs mere: baeredygtigherning.dk.
V/ Direktør Thea Lyng Thomsen, Bæredygtig Herning

BLOXHUB: Nordisk Hub for bæredygtig byudvikling, der samler virksomheder, forskere og offentlige aktører i programmer og partnerskaber for at skalere løsninger
V/ Chief Innovation & Science Officer Ditte Lysgaard Vind, BLOXHUB

Industriens Fond: Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der styrker danske virksomheders konkurrenceevne gennem projekter og partnerskaber. En af de seneste analyser “Grøn konkurrencekraft” dokumenterer en positiv sammenhæng mellem grønne tiltag og konkurrenceevne og peger på behovet for tydelige incitamenter/markeds­signaler.
V/ Programchef for bæredygtig produktion Anders Ziegler Kusk, Industriens Fond

13:45 - 14:00
Rundbordsdebat:

Hvilke tiltag skal sikre en rentabel og hurtig opskalering af danske teknologier og løsninger med henblik på at øge genanvendelsen?

14:00 - 14:45
Genbrug, genfremstilling og reparation – hvordan opskalerer vi?

Fem virksomheder giver korte pitch-præsentationer af løsninger til genbrug, genfremstilling/renovering og reparation på tværs af sektorer. Efterfølgende samler vi et panel på tværs af offentlige og private aktører om, hvordan løsningerne skaleres i praksis—bl.a. via udbud/grønne indkøb, standarder/kvalitetskrav, data og sporbarhed, retur- og servicelogistik samt forretningsmodeller og økonomiske incitamenter—med blik for EU-udviklingen og forretningsmulighederne

Virksomhedspræsentationer:

(5 i alt – 3 bekræftet - offentliggøres løbende)

GreenMind: En af Danmarks største aktører inden for brugt elektronik. GreenMind forlænger levetiden på IT ved at opkøbe, reparere og gensælge gennemtestede og dataslettede enheder via webshop og 17 butikker.
V/ Head of Ecommerce & Digital Martin Roulund, GreenMind.

RE-ZIP: Tech-drevet retursystem til genbrug af e-handels-emballage (app, drop points, data/sporing), der reducerer engangsaffald.RE-ZIP arbejder med pilotsamarbejder og skalering af cirkulær pakkelogistik.
V/ Policy & Compliance Manager Daniel Nygaard, Re-Zip

TOMRA: Leverer sensorbaseret sortering og deposit return systems (pant/DRS) for drikkevareemballage – lige fra retursystemer til avanceret optisk sortering – som sikrer høj både høj indsamling, genanvendelse og genbrug på tværs af markeder.
V/ VP Public Affairs – Head of Global Engagements Jacob Rognhaug, TOMRA

Paneldebat – (efter præsentationerne):

(3 i alt – 2 bekræftet - offentliggøres løbende)

Vestforbrænding: Kommunalt ejet affalds- og energiselskab, der arbejder med nye sorteringsflows og genbrugstiltag på tværs af værdikæder. Vestforbrænding driver udviklingsprojekter i samarbejde med kommuner og virksomheder.
V/ Afsætnings- og konsulentchef Morten Strandlod,Vestforbrænding

NORION: Konsulentfirma med 36 ansatte, der har arbejdet med bæredygtighed i over 35 år, og har blandt mange emner fokus på adfærd, bæredygtige indkøb, cirkulær økonomi, forretningsudvikling, madspild og fødevarer samt tekstiler.
V/ direktør og partner Bjørn Bauer, NORION

14:45 - 15:00
Rundbordsdebat:

Hvilke tiltag skal sikre en rentabel og hurtig opskalering af løsninger med henblik på at øge genbrug, genfremstilling og reparation?

15:00 - 15:30
Kaffepause i udstillingen
15:30 - 16:00
Danmark som forbrugsland – hvordan sætter vi farten ned?

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens adfærdsenhed arbejder for, at ny forbrugerpolitik tager udgangspunkt i forbrugernes faktiske adfærd og har den ønskede effekt i praksis. I dette oplæg præsenteres de nyeste resultater fra analyser af danskernes viden, vaner og valg, når det gælder klimabelastningen fra vores forbrug. Hvad ved vi egentlig om vores klimaaftryk – og hvordan handler vi i praksis?

v/Souschef Andreas Maaløe Jespersen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerpolitiske center

16:00 - 16:30
Den bæredygtige forbruger

v/livsstilsekspert Anne Glad

16:30 - 16:45
Afrunding

v/Ole Morten Petersen & Annette Braunstein, Dakofa

16:45 - 18:00
Get-together inkl. vinsmagning (v. joca a/s)
19:00 - 19:30
Velkomstdrink
19:30 - 1:00
Middag med underholdning (Huxi Bach + FestOrkestret)
1:00 - 1:00
Natmad (v. PWS A/S)
Dag 2
9:30 - 14:30
Tur 1: Byggematerialer - max. 30 deltagere

På turen besøger vi Velux og højhuset TRÆ. Afgang fra hotel Comwell kl. 09.30 den 3. okt. 2025, tilbage ved hotellet kl. 14.30.

Vi starter hos Velux i Østbirk, hvor vi dels får en rundtur i deres nye LKR Innovation House, dels får et oplæg af Natalia Escobedo León Madsen fra Velux’ materialeafdeling. LKR Innovation House er er en gammel lagerbygning, som er nænsomt omdannet til et moderne innovationscenter, hvor man har genbrugt og genanvendt 55 % af de eksisterende byggematerialer. Huset har et CO₂-aftryk på kun 4,6 kg CO₂e/m²/år.

Herefter tager vi tilbage til Aarhus, hvor vi besøger TRÆ. Visionen var at bygge Danmarks højeste træbyggeri og bruge så mange genbrugsmaterialer som muligt i projektet. TRÆ har tre etager dedikeret til et 'Living Lab', der fungerer som et eksperimentarium for nye materialer. Hver etage har sit eget tema: biobaserede materialer, genbrugsmaterialer og upcyclede materialer. Kasper Bach Johannsen fra Artelia vil vise os rundt på de tre etager og fortælle om materialerne.

9:30 - 15:00
Tur 2: Djursland - max. 40 deltagere

På turen skal vi besøge en stor spånpladefabrik og et stort deponi, begge på Djursland. Afgang fra hotel Comwell kl. 09.30 den 3. okt. 2025, tilbage ved hotellet kl. 15.00.

Spånpladefabrikken Kronospan producerer årligt 19,2 million m3 træbaserede plader. Årligt anvendes der mere end 300.000 tons udtjent (rent) træ indsamlet fra genbrugspladser og danske træindustrier, og det udgør mere end 90 % af deres råvarer. Vi ser råvarerne, som neddeles og sorteres inden anvendelsen. På rundvisningen i produktionen ser vi, hvordan træ-limblandingerne opvarmes og presses til lange plader, som udskæres, afkøles og ledes til pakke- og lagerområdet. Der arbejder 180 person på fabrikken.

Reno Djurs, som er de to Djursland-kommuners fælles affaldsselskab, ejer og driver et stort deponeringsanlæg ved Glatved Strand. Anlægget betjener en lang række midt- og østjyske kommuner og er endestation for affald, som ikke kan genanvendes eller ressourceudnyttes på anden vis. Vi kører til Reno Djurs’ formidlingsbygning med udsigt over deponeringsanlægget, hvor de vil fortælle om affald til deponering og om deponeringsanlæggets indretning, drift og miljøbeskyttende foranstaltninger. Også de langsigtede omkostninger ved affaldsdeponering, som risikerer at blive skubbet videre til kommende generationer, berøres.

9:30 - 15:00
Tur 3: Bioøkonomi - max. 45 deltagere

På turen skal vi besøge forskningscenter Foulum tæt på Viborg. Afgang fra hotel Comwell kl. 09.30 den 3. okt. 2025, tilbage ved hotellet kl. 15.00.

Foulum hører under Aarhus universitet, og vores besøg fokuserer på centrets forskning og udvikling indenfor bioøkonomi. Først besøger vi forsøgsmarker med bl.a. græs, elefantgræs, pil og roer, og hører om forsøgene i relation til produktion, udvaskning, klima og protein.

Bagefter skal vi se centrets bioraffinaderi, hvor de udvinder protein fra græs til dyrefoder og arbejder med udvikling af produkter fra presseresten til byggeriet, engangsbestik eller tekstiler eller anvendelse til biogas/biokul.

Endelig besøger vi centrets store forsøgsanlæg for biogas og tilknyttet opgradering, herunder Power-2-X, hvor vi hører muligheder og udfordringer i biogasproduktion og opgradering af biogas til naturgasnettet, metanol, ammoniak m.m.

Vi skal gå noget rundt i området så fornuftigt fodtøj og udetøj efter vejrliget.

9:30 - 13:30
Tur 4: Borgernes genbrug - max. 45 deltagere

På turen besøger vi to meget forskellige kommunale genbrugsstationer samt ser et større anlæg til håndtering af genbrugs-takeaway-emballage. Afgang fra hotel Comwell kl. 09.30 den 3. okt. 2025, tilbage ved hotellet kl. 13.30.

Først besøger vi nærgenbrugsstation Godsbanen, som er indrettet i et butikslokale i Aarhus midtby og er selvbetjent med adgang med MitID. Herefter kommer vi forbi en udendørs pantautomat til genbrugskopper under REUSEABLE - pantsystem for takeaway-emballage i Aarhus, inden vi får en rundvisning på Tomra’s skylleri og sorteringsanlæg, og hører mere om håndtering af genbrugskopper og genbrugs-takeaway-emballage.

Vi slutter af med et besøg på Viby Genbrugsstation, der bl.a. har 500 m2 hal til direkte genbrug af indbo og byggematerialer, samt indlevering af genbrug til frivillige foreninger. Her får vi præsenteret Kredsløbs Affaldsplan for Aarhus kommune 2021-2026 og de initiativer, der er vokset ud af planen fx mere genbrug på genbrugsstationerne, cirkulære materialestrømme, samt strategiske samarbejder fx med Northside Festival.

Fod- og udetøj efter vejrliget.

Relaterede arrangementer