Kontingenter
Ny kontingentstruktur
Det er på Dakofas generalforsamling i september 2022 blevet besluttet, at der fra og med budgetåret 2023 vil ske en ændring af kontingentstrukturen i foreningen. Herefter vil kontingentgrupperne således være baseret på medlemsorganisationens antal brugere i Dakofas system. En bruger er en nyhedsbrevmodtager/arrangementsdeltager/netværksmedlem.
Fremadrettet vil alle arrangementer blive udbudt til væsentligt lavere priser end tidligere for Dakofas medlemmer, mens ikke-medlemmer vil skulle betale væsentligt mere. Stigningen i de nye kontingenter vil således skulle ses i sammenhæng med den store besparelse, der fremadrettet vil være på at deltage i Dakofas arrangementer.
Det er på de seneste års generalforsamlinger blevet fremført, at Dakofas betalingsarrangementer er for dyre, hvilket den nye kontingentstruktur således gør op med.
Med den nye kontingentstruktur tages der højde for, at det vil være yderligere attraktivt for de mindste virksomheder at være medlemmer af foreningen, samt at de større medlemmer vil kunne opnå besparelser på deres samlede omkostninger til foreningen i forhold til tidligere.
Årsagen til det foreslåede skifte i kontingentstrukturen for foreningen skal bl.a. ses i sammenhæng med Dakofas ”Strategi 2022-2026”, hvor foreningen udvider sit fokusområde til også at indeholde den cirkulære dagsorden, herunder ønsket om nye medlemmer i form af cirkulære produktionsvirksomheder. Skiftet i kontingentstrukturen skal ligeledes gøre det mere attraktivt for disse at være medlemmer af foreningen.
Ud over ændringen i kontingentstrukturen vil der være andre tiltag, der skal sikre medlemsfordelene fremadrettet. Bl.a. vil Dakofas nyheder/nyhedsbreve fremadrettet være forbeholdt medlemmer af foreningen og deres brugere.
Kontingenterne for 2025 vil se ud som følger:
Gruppe 1 (1-2 brugere): 12.350 kr.
Gruppe 2 (3-5 brugere): 22.650 kr.
Gruppe 3 (6-10 brugere): 32.950 kr.
Gruppe 4 (11+ brugere): 43.250 kr.
Deltagelse i DAKOFAs arrangementer forventes at ville koste som følger i 2025 (cirkabeløb):
Netværksmøder: Gratis
Webinarer: 400 kr.
Hybridseminarer: 800 kr.
Konferencer: 1.500 kr.
Årskonference: 5.000 kr.
Kurser (af 1 eller 2-dages varighed) vil blive beløbssat ud fra de reelle omkostninger, som kan variere.
Hvis du er interesseret i at vide mere om Dakofa og/eller den nye kontingentstruktur, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.