Høring af mindre ændring af ADS-bekendtgørelsen – høringsfrist 15. december.

Ændringen i bekendtgørelsen har til formål at give kommunalbestyrelsen, som affaldstilsynsmyndighed, øget adgang til affaldsdata i Affaldsdatasystemet.

Den foreslåede ændring af Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet giver tilsynskommunen adgang til oplysninger om virksomheder beliggende i andre kommuner i forbindelse med udførelse af affaldstilsyn. Tilsynskommunen kan fremover tilgå oplysninger, herunder personoplysninger, om virksomheder, der har indsamlet eller modtaget affald fra en affaldsproducent i tilsynskommunen. Oplysningerne kan tilgås ved søgning på en konkret affaldsproducent beliggende i tilsynskommunen. Med ændringen lettes administrationen i forbindelse med udførelse af affaldstilsynet, da tilsynskommunen selv kan fremsøge oplysningerne i Affaldsdatasystemet og ikke skal anmode Miljøstyrelsen om udlevering af data til brug for affaldstilsynet.

Ændringer begrundes af forarbejder til miljøbeskyttelseslovens § 46 a hvor det fremgår, at Affaldsdatasystemet skal stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen, og at kommunalbestyrelsen kan bruge data fra systemet bl.a. i forbindelse med affaldstilsyn.

Desuden er der andre mindre, primært lovtekniske ændringer.

Der er høringsfrist den 15. december 2025.

Find høringsbrev og udkast til ændret ADS-bekendtgørelsen på Høringsportalen her

 

Relaterede nyheder