Forslag til nye indsatser for bygge- og anlægsaffald

På baggrund af flere sager om udfordringer med at efterleve reglerne for bygge- og anlægsaffald, er der blevet nedsat en arbejdsgruppe mellem KL, Miljøstyrelsen og en række kommuner. Den har haft til opgave at identificere konkrete udfordringer med manglende regelefterlevelse af bygge- og anlægsaffald, samt identificere mulige løsninger herpå.

Ministeren vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger på den anden side af sommerferien. Udgangspunktet for forhandlingerne er en række initiativer, som Miljøstyrelsen har kortlagt i et bruttokatalog om bygge- og anlægsaffald. Her præsenteres forslagene i hovedtræk.

På kort sigt
Foruden de allerede igangsatte initiativer om selektiv nedrivning, der træder i kraft den 1. juli 2025, det styrkede affaldstilsyn og seminaret den 10. april 2025 om korrekt anmeldelse og håndtering af bygge- og anlægsaffald, så foreslår Miljøstyrelsen følgende initiativer på kort sigt:

• Kommunernes byggeafdeling skal give byggetilladelser til nedrivninger (herefter "nedrivningstilladelser"). Kommunerne kan bruge denne oplysning til at kontrollere, at der leveres affaldsanmeldelser på de projekter, hvor der er givet nedrivningstilladelse, og dermed sikre at der laves affaldsanmeldelser for samtlige nedrivninger. Hvis kommunen opdager, der ikke er lavet en affaldsanmeldelse for en nedrivning, kan de give påbud.
• Kommunerne skal stille et digitalt system til affaldsanmeldelser til rådighed. I dette system kan de kræve, at affaldsanmeldelsen indeholder oplysninger om bygherre, så denne kan kontaktes, såfremt anmeldelsen er mangelfuld.
• Kommunerne kan indkalde bygherre til en samtale, såfremt der er udfordringer med manglende eller mangelfuld anmeldelse.
• Kommunerne kan implementere tiltag for at sikre bedre sporbarhed på genbrugspladser, f.eks. kræve at der tages billeder af det afleverede affald.
• Kommunerne kan implementere en praksis for håndtering af manglende regelefterlevelse, såsom strakspåbud, indskærpelse og politianmeldelse (i prioriteret rækkefølge).

På længere sigt

Byggeaffald skal anmeldes

• Ansvar for affaldsanmeldelser placeres i visse tilfælde hos nedriver
• Kommunerne må ikke give nedrivningstilladelse før, der er indgivet affaldsanmeldelse
• Krav om, at affald fra nybyg skal anmeldes

Krav til kvaliteten af kortlægninger af problematiske stoffer
Arbejdsgruppen har identificeret, at det er en udfordring, at de miljøkortlægninger af problematiske stoffer, som kommunerne modtager, ofte er mangelfulde, uoverskuelige eller ikke særligt veludførte. Et forslag er derfor at der kan udvikles minimumskrav til, hvad en miljøkortlægningsrapport skal indeholde. I tillæg kan der stilles krav om, at miljøkortlægningsrapport skal udarbejdes af en uvildig tredjepart eller krav om at pågældende virksomhed er certificeret for at sikre uvildighed. Endelig kan kommunen gives beføjelse til at kunne afvise miljøkortlægninger, der er mangelfulde.

Affaldsanmeldelsen følges

• Aktører, der har indvirkning på, at affaldsanmeldelsen følges, skal oplyses i affaldsanmeldelsen
• Transportører forpligtes til at følge affaldsanmeldelse
• Datasystem, der sikrer sporbarhed på bygge- og anlægsaffald

Flere slutindberetning på bygge- og anlægsaffald
Modtageanlæg, som modtager bygge- og anlægsaffald fra affaldstransportør eller indsamlingsvirksomhed mhp. eftersortering og forbehandling, er forpligtede til at sende en slutindberetning til kommunen for det bygge- og anlægsaffald, de modtager. Et forslag er, at modtageanlæg ikke må tage imod uanmeldt affald. I dag ønsker ingen modtageanlæg at afvise uanmeldt affald, fordi de er bekymrede for, at affaldet i så fald blot transporteres til et andet modtageanlæg, hvormed de mister forretning. Dette kan enten fastsættes i bekendtgørelseskrav eller som vilkår for miljøgodkendelse, idet modtageanlæg er omfattet krav om miljøgodkendelse.

Sporbarhed på bygge- og anlægsaffald, der ender på genbrugspladser
Genbrugspladser er undtaget krav om at skulle lave slutindberetning på det affald, de modtager. Derudover er der ingen regler for, at de skal se affaldsanmeldelser. Dermed har genbrugspladserne ikke kendskab til evt. anmeldelser eller kortlægning af problematiske stoffer. Et forslag er, at genbrugspladser sidestilles med øvrige modtageanlæg, dvs. at de skal udarbejde slutindberetninger på det modtagne affald. Dermed får genbrugspladserne adgang til affaldsanmeldelser og kan kontrollere, om det affald de modtager, er forurenet, og i så fald, hvordan det skal håndteres.

Strafforfølgelse og højere bøder
Der er i reglerne gode muligheder for at fastsætte høje bøder, i praksis forlyder det, at bøderne er så lave, at der er økonomisk incitament til at begå regelbrud. Indsatser kan derfor være:

• Højere straf i praksis
• Øget strafforfølgelse.

Læs mere
Folketinget, 26. juni 2025, MOF Bilag 530, Orientering om oplæg og bruttokataloger om jordhåndtering og bygge- og anlægsaffald, fra miljøministeren
Miljøstyrelsen, 26. juni 2025, Nye ideer til at styrke indsatsen mod svindel med jord og byggeaffald
Ritzau, 26. juni 2025, Regeringen vil sætte hårdt ind mod svindel med forurenet jord
Dakofa, 11. juni 2025, Jordhåndtering: midler afsat i 2026-2029 til nyt IT-system
Dakofa, 11. marts 2025, Arbejdsgrupper om jord og bygge- og anlægsaffald
Dakofa, 19. marts 2025. Lovgivning og kontrol med håndtering af forurenet jord
Kursus - Selektiv nedrivning: kommunens roller og opgaver - København
Kursus - Selektiv nedrivning: kommunens roller og opgaver - Aarhus