Selektiv nedrivning: kommunens roller og opgaver - Århus

Hvornår - kl. -
Hvor
Horten Advokatpartnerselskab
Frederiks Plads 36
8000 Århus
Deltagergebyr
Pris medlemmer, ekskl. moms
- 2.500,00 DKK
Pris ikke-medlemmer, ekskl. moms
- 5.500,00 DKK
Tilmeldingsfrist 20. oktober 2025
Framelding Tilmelding er bindende efter 12. oktober 2025
NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Kursus

Selektiv nedrivning: kommunens roller og opgaver - Århus

På dette 1-dags kursus vil vi gennemgå de nye regler om selektiv nedrivning og ikke mindst, hvad kommunerne skal være opmærksomme på og forventes at undersøge i forbindelse med hhv. ansøgning om nedrivningstilladelse og den endelige, standardiserede nedrivningsplan.

Med de nye regler skal kommunerne sikre, at kravene til den standardiserede nedrivningsplan er opfyldt, at nedrivnings-entreprenøren er autoriseret og at der er tilknyttet både en miljø- og ressourcekoordinator samt en ressourceansvarlig til projektet.

Der er kommet flere nye regler om hvordan bygge- og anlægsaffald skal håndteres og nyttiggøres de senere år. Flere fraktioner skal sorteres på bygge- eller nedrivningspladsen, selektiv nedrivning skal sikre, at ressourcer bliver materialenyttiggjort og der skal føres flere tilsyn med bygge- og anlægsaffald.

Bygge- og anlægsbranchen står for ca. 43 pct. af det indsamlede affald i Danmark med en affaldsproduktion i 2022 på ca. 5,2 millioner ton. Det giver et stort potentiale for at kunne nyttiggøre de ressourcer, som ikke indeholder problematiske stoffer – eller når de problematiske stoffer er identificeret og udsorteret.

Målgruppe
Kurset retter sig primært mod kommunale medarbejdere, som skal behandle ansøgninger om selektiv nedrivning fra 1. juli 2025.

Det anbefales, at deltagerne har et vist kendskab til arbejdet med bygge- og anlægsaffald.

Kursusbeskrivelse
Kurset vil bl.a. omfatte

Undervisere
Henriette Soja, Horten Advokatpartnerselskab
Niels Trap, TRE

Nyttige links
Høring: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af visse byggerier). Se bemærkningerne til lovforslaget
Høring af udkast til bekendtgørelser om bygge- og anlægsaffald og selektiv nedrivning. Se høringsnotat.
Miljøstyrelsen, Selektiv nedrivning
Miljøstyrelsen, FAQ Affaldstilsyn
Miljøstyrelsen, gebyr for affaldstilsyn (foretaget af Miljøstyrelsen)

Program

PROGRAM
9:00 - 9:10
Velkomst og introduktion til programmet

Mette Skovgaard, Dakofa

9:10 - 10:30
De lovgivningsmæssige rammer - introduktion og overblik over de centrale regler på området

Henriette Soja, HORTEN Advokatpartnerselskab

De centrale love, som vedrører selektiv nedrivning og håndtering af bygge- og anlægsaffald introduceres, og der stilles skarpt på de dele af lovgivningen, som bliver omdrejningspunktet for dette kursus.

10:30 - 10:45
Pause
10:45 - 12:00
De nye regler om selektiv nedrivning

Niels Trap, TRE Rådgivende Ingeniører og Biologer

Bygherren skal, inden arbejdet påbegyndes, indsende en affaldsanmeldelse til kommunen. Fra den 1. juli 2025 skal et nedrivningsarbejde, hvorved hele eller dele af en bygning fjernes, ske som selektiv nedrivning, hvis det fjernede etageareal udgør mindst 250 m2. Ved selektiv nedrivning skal bygherre indsende en standardiseret nedrivningsplan.

Vi ser nærmere på baggrunden for reglerne om selektiv nedrivning, og hvad der kræves af hhv. bygherre og kommune samt forskellige aktører og deres roller. Indholdet af den standardiserede nedrivningsplan gennemgås.

12:00 - 12:45
Frokost
12:45 - 13:45
Kommunernes sagsbehandling ved nedrivning

Niels Trap, TRE Rådgivende Ingeniører og Biologer

Det er kommunen, som fører tilsyn med, at bestemmelserne i Bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde (selektiv nedrivning) overholdes.

Hvad skal en standardiseret nedrivningsplan indeholde og hvad skal kommunen særligt holde øje med eller kontrollere (forslag til kontrolpunkter) i forbindelse med sagsbehandlingen? Vi ser på, hvilket grundlag kommunerne har til rådighed for denne opgave, og diskuterer, hvordan kommunerne gennemskuer de oplysninger, som de modtager. Hvad skal man som myndighed specielt være opmærksom på, og hvor er de potentielle faldgruber?

13:45 - 14:30
Hvad kan kommunen egentlig bede om at få kortlagt og oplyst?

Henriette Soja, HORTEN Advokatpartnerselskab

Hvordan sikrer kommunen, at den har modtaget de nødvendige oplysninger i den standardiserede nedrivningsplan og hvad sker der, hvis det ikke er tilfældet. Under dette indlæg ser vi på, hvad man som kommune er i sin gode ret til at efterspørge, og hvordan man griber det an.

14:30 - 14:45
Pause
14:45 - 15:30
Hvordan kan ressourcerne fra selektiv nedrivning anvendes?

Niels Trap, TRE Rådgivende Ingeniører og Biologer

Der er et stort fokus på at fremme genanvendelse og genbrug af byggematerialer og med dette oplæg ser vi på, hvad der skal til, for at få byggematerialerne cirkuleret i nye byggerier. Særligt reglerne omkring genbrug af byggematerialer rejser erfaringsmæssigt en række spørgsmål.

Hvordan ser en ressourcekortlægningsrapport ud og hvordan kan den bruges aktivt i udbud af nedrivningsopgaven? Eksempler på hvordan ressourcekortlægningen kan fremme genbrug og genanvendelse af byggematerialer.

15:30 - 16:45
Hvad kan myndigheden gøre, hvis den udførende ikke gør som forudsat, eller sagen teknisk set er mangelfuld?

Henriette Soja, HORTEN Advokatpartnerselskab

Hvis kommunen under et tilsyn konstaterer, at nedrivningen ikke foregår som beskrevet i nedrivningsplanen, hvilke muligheder har kommunen så for at rette op på det? Hvad skal der til for at kommunen kan påbyde en standsning af nedrivningen?

Der gives et overblik over de juridiske rammer, som myndigheden skal operere indenfor, og hvor der findes hjemmel til opfølgning, hvis bygherre ikke har anmeldt eller sendt en nedrivningsplan.

16:45 - 17:00
Opsamling og evaluering

Relaterede arrangementer