Forslag til nye indsatser om jordflytninger

På baggrund af flere sager om udfordringer med at efterleve reglerne for håndtering af jord, er der blevet nedsat en arbejdsgruppe mellem KL, Miljøstyrelsen og en række kommuner. Den har haft til opgave at identificere konkrete udfordringer med jordflytninger, samt identificere mulige løsninger herpå.

Ministeren vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger på den anden side af sommerferien. Udgangspunktet for forhandlingerne er de initiativer, som Miljøstyrelsen har kortlagt i et bruttokatalog om jordflytninger. Her præsenteres forslagene i hovedtræk.

Miljøstyrelsen har samlet et udvalg af de væsentligste forslag til handlinger og ændringer, der kan øge opdagelsesgraden ved svindel og adressere øget sporbarhed, skærpet kontrol og ensartet praksis. Initiativerne ”jord som ressource”, ” forbud mod udlægning af jord i sårbare grundvandsdannede områder” samt initiativet om håndhævelse og bødestraffe har ikke været konkret drøftet i arbejdsgruppen. Det er initiativer, der er foreslået af henholdsvis Miljøstyrelsen og Miljø- og Ligestillingsministeriets departement på baggrund af sager om svindel med jord og dialog med relevante aktører samt branchen.

Miljøstyrelsen har, med baggrund i samarbejdet i arbejdsgruppen for jord, peget på to overordnede hovedudfordringer: Øget sporbarhed og Skærpet kontrol og ensartet praksis. Ud over initiativerne i arbejdsgruppen er Miljø- og Ligestillingsministeriet i samarbejde med Justitsministeriet, Rigspolitiet og Rigsadvokaten ved at se på den tredje hovedudfordring: Øget fokus på håndhævelse og bødestraffe.

Miljøstyrelsen har i maj 2025 igangsat en ny jordstrømsanalyse (den seneste er fra 2017). Denne analyse skal være med til at belyse, hvor store mængder jord der samlet set flyttes i Danmark, hvor jorden ender, og hvor meget jord der forventes flyttet i de kommende år. Analysen forventes færdiggjort ultimo november 2025.

Øget sporbarhed

• Al jord skal anmeldes til kommunen: For at øge sporbarheden og skabe et bedre overblik over jordstrømme, kan reglerne ændres, så al jord fremadrettet skal anmeldes. Dette vil kræve en lovændring.
• Udvikling af en fælles IT-løsning: Regeringen har i samarbejde med regionerne og kommunerne besluttet at igangsætte arbejdet med et fælles offentligt it-system, der skal skabe overblik over byggeaffald og jordflytninger og dermed gøre det nemmere for kommunerne at opdage fejl og svindel med forurenet jord. Der afsættes 17,6 mio. kr. i perioden 2026-2029 til projektet. Udviklingen vil skulle ske i fire etaper: 1) tage afsæt i en grundig kortlægning af behov og udfordringer hos kommuner og branchen generelt, 2) definere en løsning, der bygger på fælles forståelse af udfordringerne og en løsning, der bedst afdækker dette, 3) selve udviklingen af løsningen, der bør ske med fokus på sporbarhed og effektiv datadeling mellem aktørerne, og 4) den varige drift af systemet, som er udover selve udviklingsprojektet.

Skærpet kontrol og ensartet praksis

• Øgede krav til anmeldelsen: Jordflytningsbekendtgørelsen kan udbygges med konkrete krav om mere detaljerede oplysninger om prøvetagningen og analyserne.
• Anvendelse af jord: Der kan igangsættes et projekt, hvor Miljøstyrelsen og relevante myndigheder skal vurdere muligheden for klarere regler og vejledning om regler, der har fokus på høj miljøbeskyttelse og korrekt anvendelse af jord, med hensyntagen til, at der skal ske effektiv regulering, så der undgås unødigt bureaukrati. Derudover kan der udvikles kriterier, som kommunerne kan bruge i deres tilladelser, som bedre beskytter grundvand og miljø end de nuværende, ved at tilpasse kravene til jordens anvendelse og de lokale miljøforhold. Initiativet vil kræve en forudgående og omfattende analyse, for der kan træffes beslutninger om nye regler for anvendelsen af jord.
• Forbud mod udlægning af jord i sårbare grundvandsdannende områder: Der udarbejdes i efteråret 2025 et fagligt vidensgrundlag, som kan belyse miljøeffekter samt samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at forbyde eller regulere udlægning af jord i sårbare grundvandsdannende områder. På baggrund af denne viden kan der træffes beslutning om passende rammer, der kan spænde fra et fuldstændigt forbud til fastsatte krav for jordudlægning med indhold af miljøfarlige stoffer. Implementeringen kan kræve ændringer i lovgivningen.
• Tilføjelse af kulbrinter til jordflytningsbekendtgørelsen: Da stort set al flyttet jord i byområder analyseres for kulbrinter, kan en tilføjelse af kulbrinter til kategoriseringskriterierne i jordflytningsbekendtgørelsen være med til at ensrette praksis. Dette kræver en opdatering af kategorierne for forurenet jord i jordflytningsbekendtgørelsen.
• Certificering eller akkreditering af prøvetager: Et muligt tiltag, som kan hjælpe med at løfte fagligheden af prøvetager, er indførelse enten af en certificeringsordning eller en akkrediteringsordning. Et mindre omkostningstungt alternativ vil være, at der indføres krav i bekendtgørelsen om, at jordprøver altid udtages af en person, som har opnået en certificering til prøvetagning.
• Prøvetagningsstrategi: Hvis der er et ønske om at sikre ensartet og repræsentativ prøvetagning af jord kan en mulig løsning være, at der gennemføres en analyse af gældende metoder og praksis. På baggrund heraf kan der udarbejdes en opdatering af jordflytningsbekendtgørelsen med præcise krav til prøveudtagning, herunder prøvetype, antal, placering samt krav til mærkning og dokumentation.
• Give modtagerkommunen mulighed for at kræve yderligere dokumentation: I dag har modtagekommunen kun mulighed for at gøre indsigelse mod anmeldelsen, hvis de ikke er tilfredse med de oplysninger, der blev fremsendt. Jordforureningsloven vil potentielt skulle ændres, så modtagekommunen kan anmode om yderligere oplysninger.
• Begrænse ansvar til en enkelt aktør på markedet: Det kan i jordflytningsbekendtgørelsen begrænses, hvilken aktør der har ansvaret for at sikre, at der sker en korrekt jordanmeldelse til kommunen. Det vil kræve en ændring af jordforureningsloven.
• Fjerne undtagelsen om at modtagekommuner ikke skal orienteres ved aflevering af jord til modtageanlæg: Herved får modtagekommunen at vide, hvis der flyttes jord til et modtageanlæg i deres kommune.
• Jord som ressource: Initiativet skal øgeforståelsen for, hvordan jord kan udnyttes bedre lokalt og som erstatning for primære råstoffer. Der kan gennemføres et tværgående projekt, der skal sikre grundlaget for at udarbejde en strategi for anvendelse af jord som ressource i Danmark.

Øget fokus på håndhævelse og bødestraffe
Miljø- og Ligestillingsministeriet har afholdt møde med Rigsadvokaten og Rigspolitiet om, hvad praksis for straf er i dag. På den baggrund igangsættes en kortlægning af praksis for bøder med bidrag fra kommuner og politi. Derefter vil ministeriet beslutte om og evt. hvordan strafniveauet bør skærpes, f.eks. ved at indsætte bødekatalog i bemærkninger til jordforureningsloven.

Læs mere
Folketinget, 26. juni 2025, MOF Bilag 530, Orientering om oplæg og bruttokataloger om jordhåndtering og bygge- og anlægsaffald, fra miljøministerenMiljøstyrelsen, 26. juni 2025, Nye ideer til at styrke indsatsen mod svindel med jord og byggeaffald
Ritzau, 26. juni 2025, Regeringen vil sætte hårdt ind mod svindel med forurenet jord
Dakofa, 11. juni 2025, Jordhåndtering: midler afsat i 2026-2029 til nyt IT-system
Dakofa, 11. marts 2025, Arbejdsgrupper om jord og bygge- og anlægsaffald
Dakofa, 19. marts 2025. Lovgivning og kontrol med håndtering af forurenet jord
Dakofa, 24. april 2025, Korrekt anmeldelse og håndtering af jord - nu og i fremtiden
Kursus - Cirkulær Jordhåndtering 2025 – reducering, genanvendelse og nyttiggørelse af jord