Aftaleteksten om det reviderede affaldsrammedirektiv er nu tilgængelig

Aftalen betyder, at der i affaldsdirektivet blandt andet indsættes en række nye artikler om tekstiler, herunder især om udvidet producentansvar for tekstiler. Derudover indsættes nye krav om reduktion af madaffald. I følge den foreløbige aftale vil medlemsstaterne, efter ikrafttrædelsen, have 20 måneder til at implementere direktivets krav.

Den foreløbige aftale om den fokuserede revision af affaldsrammedirektivet blev indgået d. 19. februar 2025. Aftaleteksten kan nu læses under mødedokumenterne for dagens møde i Europa-Parlamentets Miljøkomité.

Den fokuserede revision omhandler primært krav til et udvidet producentansvar for tekstiler samt regler vedrørende reduktion af madaffald. Efter Miljøkomitéens godkendelse af den foreløbige aftale i dag, skal COREPER efter planen behandle teksten i morgen den 19. marts med henblik på at bekræfte aftalen.

Når først denne er bekræftet af begge institutioner, skal det resulterende kompromis vedtages af Rådet ved førstebehandlingen, efterfulgt af Parlamentet uændret godkender Rådets førstebehandlingsholdning - først i komitéen og derefter i plenarforsamlingen. Proceduren ville derefter være afsluttet.

Aftalen betyder, at der i affaldsdirektivet blandt andet indsættes en række nye artikler om tekstiler (artikel 22a -22d), herunder især om udvidet producentansvar for tekstiler. Derudover indsættes nye krav om reduktion af madaffald (artikel 9 og artikel 29a).

Ifølge den foreløbige aftale vil medlemsstaterne, efter ikrafttrædelsen, have 20 måneder til at implementere direktivets krav.

Læs mere her:

Læs hele teksten her under Europa-Parlamentets mødedokumenter i dag

Du kan læse Rådets pressemeddelelse her (opdateret 19. marts 2025 for at tilføje et link til den foreløbigt aftalte tekst)

Du kan læse Europa-Parlamentets pressemeddelelse her

Læs også Dakofas nyhed om det udvidede producentansvar for tekstilaffald, som også er en del af det nye affaldsdirektiv - se her

Læs også Dakofas nyhed om nye mål for reduktion af madaffald, som også er en del af det nye affaldsdirektiv - se her

Du kan læse mere om revisionen affaldsdirektivet her på Dakofas hjemmeside

Relaterede nyheder