Netværk

Netværk for kommunikation, adfærd og forbrugsmønstre

Vores kommunikation er et af de vigtigste redskaber til at påvirke, hvordan vi forvalter jordens ressourcer og skaber fremdrift i den cirkulære omstilling. Derfor mødes vi i kommunikationsnetværket for at styrke vores kompetencer gennem vidensdeling og fagligt input.

I Dakofas Netværk for kommunikation, adfærd og forbrugsmønstre mødes vi fysisk 2 gange årligt for at dele erfaringer og opnå ny viden om arbejdet på det cirkulære område.

Bliv en del af et netværk, hvor:

  • ligesindede kan mødes fysisk og skabe forbindelser inden for arbejdet med cirkularitet og ressourceforvaltning
  • faglige, aktuelle indspark fra eksperter, aktører og fagpersoner giver nye perspektiver på arbejdet med kommunikation, adfærd og forbrugsmønstre
  • der er frirum til ærlig dialog, debat og sparring om arbejdet på det cirkulære område

Alle medlemmer der arbejder med kommunikation – eller som har interesse for adfærd og forbrugsmønstre på det cirkulære område – er velkomne, uanset om de beskæftiger sig med borgere, virksomheder eller politiske niveauer.

Få stærkt fagligt input
Vi udforsker både klassiske og nye perspektiver på kommunikationen og prioriterer at få input fra aktuelle cases og projekter. Som eksempler har vi hørt oplæg om tilbagetagningsordning af drikkevareemballage i Aarhus, hvornår genbrug erstatter nyt i København, bedre borgerkommunikation med AI og hvordan dukketeater og en malebog kan gøre de yngste borgere til affaldsambassadører.

Som netværksdeltager inviteres du hver gang til at dele eventuelle ønsker til fagligt indhold på de kommende møder.

Tilmeld dig netværket
Netværket for kommunikation, adfærd og forbrugsmønstre er et apolitisk forum med plads til alle, der ønsker udvikling i den cirkulære omstilling. Deltagelse i netværket er gratis og kan til enhver tid afmeldes. Man skal være medlem og gyldig bruger af Dakofa for at kunne deltage. Tilmeld dig på knappen øverst til venstre på siden, og bliv en del af netværket i dag.