Møde 14. november 2018
Sæt dine erfaringer i spil eller træk på andres erfaringer.
Evaluer på kommunikationen af udrulning af den nye affaldsordning eller få inspiration til dit kommende projekt.
Til det kommende netværksmøde i kommunikationsnetværket sætter vi udrulning af den nye ordning på dagsordenen. Vi har tidligere arbejdet med den interne proces for udrulning af nye ordninger, og på dette netværksmøde, vil vi gå mere bredt til værks og se nærmere på nogle af de kommunikative udfordringer og muligheder, som opstår i den omfattende proces, som udrulning af et nyt affaldssystem er.
Med udsigten til en ny national affaldsplan i 2019 samt implementering af de nye affaldsdirektiver fra EU har de danske kommuner nogle spændende år foran sig med ændringer i systemer og indsamlingsordninger – og mange kommuner har allerede skabt sig en del erfaringer på området.
På dette netværksmøde vil vi gå mere procesorienteret og praktisk til værks end vi tidligere har gjort. Vi laver 4 borde med forskellige emner, som deltagerne kan cirkulere imellem. Emner vil være som følger:
- Sådan fik vi politikerne med (v/AffaldGenbrug, Vejle Kommune)
- Pixiebog om ny affaldsordning - politikerne
- Pixiebog om ny affaldsordning - medarbejderne
- Hvordan fik vi etageboligerne i tale (v/ Frederiksberg Kommune)
- Anne Mette Thorup - input fra Frederiksberg Kommune
- Evaluering af implementering af madaffald, Etage
- Viceværtsnetværk - virker det? (v/ Aalborg Forsyning)
- Udkørsel af beholdere - glider det bare, eller…? (v/ Affald og genbrug, Silkeborg Forsyning)
Til hver gruppe vil der være en tovholder, som kort vil introducere emnet. Borddeltagerne får derefter mulighed for at dele erfaringer, lytte til andres erfaringer, stille spørgsmål og reflektere over, hvad andre har gjort – og måske gå hjem med nye ideer og vinkler på egen kommunikation.
Husk også formiddagens seminar om FNs Verdensmål - klik her og læs om seminaret
Dagsorden:
13.00 - 13.10: Velkomst og introduktion til formandsvalget
13.10 - 13.30: Valg af ny formand
13.30 - 15.20: Proces og erfaringsudveksling om udrulning af nye ordninger (inkl. pause)
15.20 - 15.30: Afrunding