Ny aftale inkluderer tilskud til Klimafolkemødet og tillader mere græs-input til biogasanlæg
Regeringen (S, V, M) har den 3. december 2025 indgået en aftale sammen med partierne bag Aftale om Implementering af et Grønt Danmark (SF, LA, K og RV) om fordelingen af landbrugets kvælstofudledninger, og hvordan landbrugerne skal kompenseres for at reducere deres udledninger. Med aftalen skiftes fokus fra, hvad der udbringes på marken, til mængden af kvælstof, der udledes i vandet, og hvad vandet kan holde til (red.: for at nå målene i EU's vandrammedirektiv).
Her bringes nogle få, fokuserede uddrag fra aftalen og tilhørende faktaark.
Lokale indsatser
Med henblik på at understøtte den lokale forankring er aftalepartierne enige om at afsætte 2 mio. kr. årligt i 2026-2028 til understøttelse af Naturmødet, som afholdes årligt i maj i Hirtshals, og 2 mio. kr. årligt i 2026-2028 til Klimafolkemødet, som afholdes årligt i august i Middelfart. Endvidere er aftalepartierne enige om at udmønte 6,2 mio. kr. årligt i 2026-2028 til de frivillige deltagere i de lokale grønne treparter til deres arbejde med at implementere omlægningsplaner og gøre arealomlægning til virkelighed i samarbejde med kommuner. Anvendelsen af midlerne dokumenteres anvendt til Grøn Trepart. Indsatserne finansieres af den ramme til lokale indsatser, der blev afsat med trepartsaftalen
Tiltag til gavn for natur og biodiversitet
På naturarealer i ordningen for permanent ekstensivering indføres en grænse for, hvor mange dyr der må være på et areal. Det giver gode vilkår for biodiversitet. Ekstensiv græsning er den form for naturpleje, der kommer nærmest de naturlige forhold, som arter, tilknyttet lysåben natur, er tilpasset.
På arealer, hvor man bedst fremmer naturen ved at fjerne biomasse og dermed kvælstof fra arealerne, får landbrugeren bedre mulighed for at tage slæt på arealet og sælge den overskydende biomasse til i biogasproduktion. Dermed kan landbrugeren opnå en ekstra indtægt fra arealet. Efterhånden som arealernes kvælstoflagre udtømmes ved at fjerne biomasse, vil flere og flere arealer få høj naturværdi og overgå til ekstensiv afgræsning.
Grænsen bliver 400 kg dyr pr. hektar på arealer med høj naturværdi, mens muligheden for at høste biomasse til biogasproduktion gælder for arealer med lav naturværdi.
Det formuleres i aftaleteksten således: Herudover er aftalepartierne er enige om at lempe på begrænsninger for anvendelse af græs fra permanent udtagne arealer (herunder permanent ekstensivering) med en lav naturværdi eller lavt potentiale for natur (High Nature Value score under 5) fra energiafgrødereguleringen, som fastsætter en grænse for anvendelsen af bl.a. græs til biogasproduktion. Derved lempes begrænsninger for anvendelse af græs fra permanent udtagne arealer til biogasproduktion.
Mere om aftalens hovedpunkter
Aftalen introducerer en helt ny måde at regulere markernes udledning af kvælstof til vandmiljøet. Vi går fra at have fokus på, hvad der sker på markerne, til udledningerne af kvælstof til vandet, og hvad vandmiljøet kan holde til. Derfor vil landbrugerne fra 2027 få en kvote for deres udledninger ud fra, hvor meget deres (kyst-) vandopland skal begrænse udledningerne af kvælstof til vandet. Kvælstofkvoterne justeres i takt med, at der kommer nye målinger af, hvor meget kvælstofudledning vandmiljøet kan klare, og i takt med at landmændene omlægger til natur. Den midlertidigt forhøjede kvælstofregulering udfases i takt med, at landmændene udtager jord og dermed begrænser deres udledning.
Aftalen tilskynder landbrugeren til at tage jorder med vådlægningspotentiale ud af drift i stedet for at dyrke dem. For landbrugeren kan der være omkostninger forbundet med tilpasningen for at reducere udledningen af kvælstof og efterleve den nye regulering. Det kompenseres med midler fra EU’s Fælles Landbrugspolitik. Landbrugerne får med den nye reguleringsmodel fleksibilitet og nye muligheder, som de kan tage i brug for at nedbringe udledningen af kvælstof. Der bliver flere muligheder i forhold til valg af afgrøder, gødning på markniveau, mulighed for kvotehandel, skifte til fx økologi, større fleksibilitet ift. tidspunktet for etablering af efterafgrøder m.m.
Aftalen understøtter også, at den massive arealomlægning skal blive til mere og bedre natur, hvor landbrugere og lodsejere får nye muligheder til mere natur på arealerne, og staten, kommuner og fonde mfl. går sammen om store sammenhængende naturområder.
Se Ministeriet for Grøn Treparts nyhed ”Ny aftale. Historisk reduktion af landbrugets udledninger af kvælstof” fra den 3. december 2025 her (med links videre til aftaleteksten og faktaark)
Se evt. Dakofas nyhed “Folketingspolitisk aftale om biokul og CO2-afgift mv. i landbruget” fra den 19. november 2024 her (Den nye Aftale om Implementering af et Grønt Danmark skal mindske landbrugets udledning af drivhusgasser og kvælstof)
Se evt. Landbrugsstyrelsens omtale af High Nature Value kortet her (HNV-kortet bruges til at prioritere ansøgninger på ordningen Pleje af græs- og naturarealer, så tilskud til pleje gives til de mest naturholdige arealer.)
