Ecodesign-krav til og udvidet producentansvar for vindmøller?

JRC's rapport “Deep dive on critical raw materials for wind turbines in the EU” undersøger, hvordan forsyningskæden til produktion af vindmøller er afhængig af input af kritiske råstoffer (især 5 forsk. “sjældne jordarter”) til produktion af stærke, permanente magneter til møllehusets generatorer. Desuden undersøges forsyningen af balsatræ, som traditionelt anvendes som kernemateriale i vindmøllevinger, men mange producenter anvender andre kernematerialer til vingerne. Kina dominerer hele forsyningskæden med de sjældne jordarter til produktion af magneterne, og Ecuador er eneste leverandør af balsatræ. Der er således stor forsyningsrisici i dag for den europæiske produktion af vindmøller.

Her gengives rapportens hovedpunkter - primært i forhold til at genanvende vindmøllerne i EU.

Udfordringer ved håndtering af udtjente vindmøller
Med et stigende antal vindmøller, der når slutningen af deres livscyklus, vokser mængden af udtjente materialer. Alene i EU forventes affald fra nedtagne møller at overstige 4,7 millioner ton inden 2030. Håndteringen af dette affald er kompleks af flere grunde:

• Logistiske udfordringer: Møllerne er ofte placeret i fjerntliggende eller havbaserede områder, hvilket komplicerer indsamling, transport og genanvendelse.
• Begrænsninger i genanvendelse af vinger: Vingerne, der udgjorde 60.000 ton affald i 2023 og potentielt 400.000 ton i 2040, er særligt udfordrende at genanvende pga. deres kompositmaterialer. Fremspirende teknologier som solvolyse og højvoltsfragmentering viser lovende takter, men er endnu ikke bredt implementeret.
• Genindvinding af sjældne jordarters magneter: Selvom permanente magneter i generatorer udgør en værdifuld sekundær kilde til sjældne jordarter (REE), hæmmes genanvendelsen af mangel på dedikeret infrastruktur og effektive genindvindingsteknologier.
• Forskellige slutscenarier: Møller kan gennemgå levetidsforlængelser, opgraderinger, delvis repowering eller fuldstændig nedtagning. Hvert scenarie giver unikke udfordringer for affaldshåndtering og cirkularitet.

Muligheder for at styrke cirkularitet
For at imødegå udfordringerne i det foregående afsnit kræves en flerstrenget tilgang med politiske tiltag, teknologisk innovation og samarbejde på tværs af værdikæden. Centrale muligheder inkluderer:

• Design for genanvendelse: Implementering af ecodesign-principper, såsom modulære komponenter og materialer, der letter demontering og genanvendelse, kan markant forbedre cirkularitet.
• Lovgivningsmæssig støtte: Bindende krav som udvidet producentansvar (EPR) kan sikre sporbarhed af materialer, højere indsamlingsrater og forbedret genanvendelseseffektivitet.
• Investering i genanvendelsesteknologier: Opskalering af nye teknologier til genanvendelse af vinger og magneter er afgørende. Offentlige og private investeringer kan fremskynde udvikling og udrulning af disse teknologier.
• Ikke-prisbaserede kriterier i offentlige udbud: Offentlige indkøbspolitikker kan inkludere kriterier for cirkularitet og dermed fremme ecoesign og bæredygtig affaldshåndtering.
• Styrket samarbejde: Koordinering mellem producenter, beslutningstagere og forskere er essentiel for at udvikle harmoniserede standarder og bedste praksis for cirkularitet i vindenergi.

Politiske anbefalinger
Baseret på rapportens konklusioner og i tråd med intentionerne i forordningen om kritiske råmaterialer (CRMA, herunder artikel 28 og 29) og Net-Zero Industry Act (NZIA), foreslås der en lang række politiske anbefalinger for at styrke vindenergiforsyningskæden i EU. Her vises et uddrag af disse anbefalinger, som især er relevante for genanvendelsessektoren:

• Styrk genanvendelse af sjældne jordarter: Støt programmer til genindvinding af sjældne jordarter fra udtjente vindmøller og andre kilder, og investér i avancerede genanvendelsesteknologier for at maksimere materialegenindvinding og skabe et lukket kredsløb.
• Standardiser og regulér genanvendelsespraksis: Udvikl EU-dækkende standarder for demontering og genanvendelse af vindmøller for at sikre ensartede materialegenvindingsrater; og kræv, at producenter designer møller med henblik på genanvendelse – med fokus på lettere udtagning af magneter og andre kritiske komponenter, samtidig med at sikkerhed og funktion opretholdes.
• Frem modulært design: Opfordr til modulære design af vindmøller, der muliggør nemmere vedligeholdelse og udskiftning af komponenter, hvilket forlænger levetiden og reducerer materialespild.
• Udnyt eksisterende styrker i produktionen: Udnyt, at EU allerede huser førende globale producenter af vindmøller (i modsætning til sol- og batterisektoren), og styrk og udbyg den hjemlige produktionskapacitet for at sikre vedvarende konkurrenceevne og teknologisk lederskab.
• Investér i langsigtet forskning: Støt løbende forskning i materialeerstatninger, genanvendelsesteknologier og optimering af forsyningskæder til vindmøller.
• Undersøg muligheden for ecodesign-krav til nøglekomponenter i vindmøller for at sikre deres genanvendelighed, holdbarhed, energiydelse og andre ESG-tiltag i produktionsprocessen.
• Udvikl en særskilt WEEE-kategori for permanente magneter, hvilket fremmer genbrug og genindvinding af de sjældne jordarter, de indeholder.
• Sørg for, at nøglekomponenter som permanente magneter forbliver i EU efter nedtagning.

Hent Joint Research Centre's rapport “Deep dive on critical raw materials for wind turbines in the EU” fra 4. juni 2025 her

Læs evt. Dakofas nyhed fra 20. februar 2025 om EU-forordningen om kritiske råstoffer her