Hvornår Start: kl.
Slut: kl.
Hvor
Online via ZOOM/Youtube
Deltagergebyr
Tilmeldingsfrist
Framelding Tilmelding er bindende efter
NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Online-kursus

Kursus i farligt affald (Modul 1 og 2)

Vil du lære at klassificere farligt affald helt efter reglerne, og vil du vide, hvad implementering af Miljøfarekriterierne "HP 14 Økotoksisitet" betyder? Så kom med på vores kursus om klassificering af farligt affald. Kurset er et ”hands-on” kursus, hvor vi arbejder med konkrete eksempler, og deltagerne lærer at anvende hele klassificeringssystemet - også summeringsreglerne.

Kurset er delt i 2 moduler. Det første modul er et E-learning modul, som skal være taget inden live-modulet. Link til E-learning modulet vil blive sendt til deltagerne i god tid inden det fysiske modul og kan tages på valgfrit tidspunkt.

Klassificering af farligt affald er en særlig disciplin, som kræver god indsigt i de konkrete regler og metoder samt  forståelse for konsekvenserne af klassificering som farligt affald for den efterfølgende håndtering af affaldet. Reglerne for klassificering af farligt affald blev harmoniseret med CLP-forordningen tilbage i juni 2015, efter den seneste ændring skal miljøfarekriterierne (HP 14 - økotoksisitet) også anvendes ved klassificering af farligt affald. På dette kursus lærer du, hvordan hele regelsættet hænger sammen og anvendes. 

Kurset vil indeholde:

  • Overblik over reglerne for klassificering af farligt affald og sammenhængen til produktområdet
  • Gennemgang af regler for miljøfare og miljøfarekriterier
  • Anvendelse af reglerne for klassificering af farligt affald i praksis
  • Brugen af EAK koder
  • Opslag i ECHA-database
  • Prøvetagning og analyse i forbindelse med klassificering af farligt affald
  • Anvendelse af reglerne for klassificering af farligt affald i praksis

Kurset veksler mellem oplæg, øvelser, værktøjer og erfaringsudveksling.

Det vil du opnå:

  • Viden om rammen for klassificering af farligt affald og særligt om miljøfarekriterier
  • Hands-on erfaring med klassificering af farligt affald og anvendelse af ECHA-databasen
  • Konkrete hjælpeværktøjer, der skaber overblik i processen
  • Forståelse for kompleksiteten og begrænsningerne i regelsættet
  • Indsigt i områder, der har betydning for klassificeringen, men som ikke er direkte omfattet af regelsættet

Kurset henvender sig til:

Alle, der arbejder med farligt affald, og som har behov for at forholde sig til klassificeringen. Kurset er således relevant for både kommuner, rådgivere og virksomheder, herunder modtagestationer og affaldsselskaber. 

På kurset bruger vi nogle hjælpeværktøjer:

Deltagerne på kurset opfordres til inden kurset at indsende gode eksempler eller eksempler, som har voldt særlige udfordringer. Eksemplerne vil blive brugt i undervisningen. Eksemplerne skal være os i hænde senest 14 dage inden kursets start.

Undervisere:

Henrik Wejdling, AffaldPlus
Lotte Wammen Rahbek, Helsingør Kommune
Anne Juul Jensen, Miljøstyrelsen
Jette Bjerre Hansen, Norreco

Spørgsmål vedrørende kurset kan rettes til kursusansvarlig Anders Gideon på ag@dakofa.dk.

OBS: BEMÆRK, at kurset på grund af coronasituationen afholdes som et onlinekursus. 

Som udgangspunkt vil alle kunne bruge mikrofon og kamera, og alle vil derfor både kunne se og høre hinanden. Vi vil således gøre vores bedste for at gøre kurset så interaktivt som overhovedet muligt.

Relaterede arrangementer