Målemetoder og regler for håndtering af asbest (København)

Hvornår - kl. -
Hvor
Dakofa
Vesterbrogade 149, Bygn. D, 4. sal
1620 København V
Deltagergebyr
Fysisk, pris medlemmer, ekskl. moms
- 2.500,00 DKK
Fysisk, pris ikk-medlemmer, ekskl. moms
- 5.500,00 DKK
Tilmeldingsfrist 06. oktober 2025
Framelding Tilmelding er bindende efter 29. september 2025
NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Kursus

Målemetoder og regler for håndtering af asbest (København)

På dette kursus bliver du opdateret på lovgivning og viden om asbest, herunder på uddannelse for asbestarbejde fra 21. december 2025, klassificering af asbestaffald og metoder til at måle mængden af asbest

Selvom de første forbud mod at anvende asbestholdige produkter blev indført i 1972 (isolering) og der i 1980’erne kom flere forbud (bl.a. asbest i tagbeklædning fra 1988), så findes asbest stadig i mange bygninger. I EU har alle former for asbest i produkter har været forbudt i EU siden 2005.

I Danmark har grænseværdien for erhvervsmæssig eksponering været sænket til 0,003 fibre/cm³ siden den 1. januar 2022. Ultimo 2023 blev grænseværdien i EU sænket fra 0,1 fibre/cm3 til 0,01 fibre/cm3. Fra den 21. december 2029 strammes reglerne i EU yderligere, jf. Asbestdirektivet (2023/2668 af 22. november 2023).

For at kunne fastslå omfanget af en asbestforurening er det nødvendigt at vide, hvilke prøver der skal tages og hvordan resultaterne kan tolkes.

Fra den 21. december 2025 skal alle personer, der udfører asbestarbejde, have gennemgået en arbejdsmiljøfaglig uddannelse. Det skyldes et nyt krav i asbestdirektivet om, at alle personer, der udfører asbestarbejde, skal modtage obligatorisk uddannelse og et uddannelsescertifikat. Dermed er det en skærpelse af de gældende danske uddannelseskrav. Målgruppen for denne nye uddannelse er personer, som eksempelvis udfører kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter som fx nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader, enkelte fliser fastgjort med asbestholdig fliseklæb eller enkelte rørbøjninger med asbestholdig isolering. Se mere her.

Kravet om den nye uddannelse for andet asbestarbejde end autorisationskrævende nedrivning, gælder ikke for private. Private må ikke udføre autorisationskrævende nedrivning.

Virksomheder i Danmark skal være autoriseret for at nedrive asbestholdigt materiale. Fra 1. januar 2025 skal en virksomhed have et forhåndsgodkendt kvalitetsledelsessystem og en godkendt faglig ansvarlig, der skal være tilknyttet virksomheden, i mindst 30 timer om ugen inden for virksomhedens normale forretningstid.

Dakofa og Eurofins byder velkommen til dette kursus, hvor I kan blive opdateret på seneste viden om asbest og de nye regler.

Målgruppe
Kurset henvender sig primært til kommunale sagsbehandlere indenfor byggeaffald, samt til rådgivere og entreprenører.

Spørgsmål
Deltagerne er meget velkomne til at sende spørgsmål om reglerne og håndtering af asbest inden kurset. Så er der større sandsynlighed for at få et godt svar. Spørgsmål kan sendes til Mette Skovgaard, ms@dakofa.dk

Undervisere, bl.a.
Hanne Sadolin Jensen, Eurofins
Johannes Rytter Dethlefsen, Arbejdstilsynet
Anne Juul Jensen, Miljøstyrelsen
Mette Skovgaard, Dakofa, facilitator

Kurset afholdes med min. 15 deltagere og max. ca. 25 deltagere.
Spørgsmål vedr. kurset kan henvendes til Mette Skovgaard, ms@dakofa.dk

Programmet er under udarbejdelse. Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Program

PROGRAM
9:15 - 9:45
Kaffe, morgenbrød og registrering
9:45 - 9:55
Velkomst

Mette Skovgaard, Dakofa

9:55 - 10:15
Hvad er asbest, hvor finder man det og hvilke materialer findes det i? Asbest-huset

Hanne Sadolin Jensen, Eurofins

10:15 - 11:15
Hvilke metoder til målemetoder er der og hvilke resultater giver de?

Hanne Sadolin Jensen, Eurofins

11:15 - 11:30
Pause
11:30 - 12:30
Lovgivning om nedrivning af asbestholdigt materiale - krav om arbejdsmiljøfaglig uddannelse ved udførelse af asbestarbejde fra 21. dec. 2025

Johannes Dethlefsen, Arbejdstilsynet

12:30 - 13:30
Frokost
13:30 - 14:30
Klassificering og håndtering af asbest og asbestholdige materialer

Anne Juul Jensen, Miljøstyrelsen

14:30 - 14:45
Pause
14:45 - 15:30
Kommunale tilsyn og håndtering af sager med asbest

NN, Kommune

15:30 - 15:45
Opsamling og afslutning

Relaterede arrangementer