Stort fald i den globale eksport af plastaffald

Eksporten fra OECD-lande til ikke-OECD-lande steget med 15 pct. fra 2022 til 2023. De største modtagere af plastaffald (til nyttiggørelse) er Malaysia, Holland, Tyskland, Tyrkiet og Vietnam.

Monitoring trade in plastic waste and scrap 2025 er den femte i en serie årlige overvågningsrapporter fra OECD, der undersøger virkningerne af internationale reguleringer på handelen med ”affald, afklip og skrot, af plast” (HS/KN kode 3915). 2025-rapporten er opdateret med data for 2023.

Den globale handel faldt fra 12,4 mio. ton i 2017 til 6,3 mio. ton i 2022. Dette fald skyldtes primært et pludseligt dyk i 2018 som følge af, at Kinas havde vedtaget en importkontrol. For at regulere handlen med plastaffald blev der vedtaget ændringer til Baselkonventionen. Efterfølgende blev disse ændringer delvist indarbejdet i OECD's Rådsbeslutning om kontrol med grænseoverskridende overførsel af affald bestemt til nyttiggørelsesoperationer. Begge trådte i kraft den 1. januar 2021 og havde til formål at reducere mængderne af problematisk eller svært genanvendeligt plastaffald i international handel.

I forhold til de tidligere OECD overvågningsrapporter, så ses følgende tendenser fra 2022 til 2023:

Den tidligere observerede tendens mod reduktion i OECD-eksport til ikke-OECD-lande stoppede i 2023. Efter indførelsen af internationale kontroller i 2021 faldt eksporten generelt – også til ikke-OECD-lande. Men mellem 2022 og 2023 steg eksporten svagt, mens importen faldt.

Nogle OECD-lande eksporterer fortsat hovedparten af deres plastaffald til ikke-OECD-lande. På globalt plan var fem ud af de 20 største eksportdestinationer i 2023 ikke medlemmer af OECD. Malaysia var den største modtager, mens Vietnam og Indonesien hver modtog over 0,2 millioner ton. Eksporten til alle tre lande steg fra 2022 til 2023.

Trods det overordnede fald i global handel er eksporten fra OECD-lande til ikke-OECD-lande steget med 15 pct. (0,22 mio. ton) i 2023. Den interne handel mellem OECD-lande faldt med 2 pct. (0,12 mio. ton).

Handel inden for OECD-lande har en højere værdi pr. vægtenhed, hvilket tyder på, at affaldet er lettere at genanvende. Eksport til ikke-OECD-lande indeholder ofte lavere kvalitet, blandet eller forurenet plastaffald, hvilket kan føre til miljømæssige problemer i modtagerlandene. Et kritikpunkt ved handlen med plastaffald er, at højindkomstlande (primært OECD-medlemmer) kan eksportere lavværdigt, vanskeligt genanvendeligt plastaffald til lav- og mellemindkomst-lande, som ikke nødvendigvis har kapaciteten til at håndtere det miljømæssigt forsvarligt.

OECD-lande fortsætter med at eksportere vinylchlorid-polymerer til ikke-OECD-lande. I 2023 gik omkring 19,3 pct. (0,03 mio. ton) af denne eksport til ikke-OECD-lande, hvoraf to tredjedele kom fra Japan.

Rapporten sammenligner ændringer i eksportmængderne for plastaffald med udviklingen i handlen med usorteret papiraffald. Kina indførte også restriktioner på dette i 2018, men det blev ikke omfattet af Baselkonventionen eller OECD-beslutningen i 2021. I 2023 var handlen med plastaffald 0,72 mio. ton lavere end den ville have været, hvis den havde fulgt papiraffaldets tendens – svarende til omkring 15 pct. af den globale plastaffaldshandel i 2023. Dette tyder på, at multilateralt aftalte handelskontroller har hjulpet med at reducere den globale handel.

Note. I EU indfører den reviderede transportforordning et forbud mod eksport af ikke-farligt plastaffald til ikke-OECD-lande. Sidstnævnte kan efter en vis tidsramme erklære sig villige til at importere EU-plastaffald, hvis de opfylder strenge affaldshåndteringsstandarder. Deres anmodning skal vurderes af Kommissionen, før forbuddet kan ophæves. Ikke-farligt plastaffald kan eksporteres til OECD-lande under anmeldelsesproceduren, men det vil blive underkastet en særlig kontrol af Kommissionen.

Læs mere
OECD, Monitoring trade in plastic waste and scrap 2025, OECD Environment Working Papers, 6 May 2025

Relaterede nyheder