Status for madspild med fokus på "upcycling" og "holdbarhed"

Madspildstænketanken ONE\THIRD skal én gang om året forelægge regeringen en statusrapport på madspildsområdet, og 2024-rapporten er netop indsendt til fødevareministeren. Rapporten er desuden publiceret på tænketankens hjemmeside.

Årets mængder
Alle EU-lande skal hvert fjerde år kortlægge madaffald i alle fødevareværdikædeled fra jord til bord. Miljøstyrelsen har i 2024 udgivet nye rapporter om tre af disse led (MST2024), hvori der både indgår tal for madaffald inkl. madspild samt for madspildet alene.

Ifølge ONE/THIRD viser årets rapporter, at mængden af madaffald i Danmark er steget markant på flere områder siden den seneste kortlægning. Det gælder især for primærproduktion og forarbejdningssektoren, hvor mængden af madaffald i primærproduktionen er steget til 116.629 ton i 2022 – en fordobling i forhold til 2018.

For forarbejdning og fremstilling er stigningen jf. statusrapporten endnu mere markant med en samlet mængde på 695.475 ton i 2022, hvilket er 166.474 ton mere end i 2018. En væsentlig årsag til denne stigning er ophøret af minkproduktionen, hvor madaffald tidligere blev anvendt som foder og derfor ikke indgik i affaldsstatistikken. Derudover har en større produktion af visse fødevarer, som kartofler, også bidraget til mere madaffald.

I restaurationsbranchen er mængden af madaffald mere stabil og blev i 2022 opgjort til 75.634 ton, hvilket stort set svarer til niveauet i 2018. Dog ses der ifølge statusrapporten positive tendenser, da flere restaurationer er begyndt at sortere madaffald korrekt. Det har øget mængden af særskilt indsamlet madaffald, som nu bioforgasses i stedet for at blive forbrændt. Samlet set spildes der årligt omkring 873.000 ton mad i Danmark, hvilket sker i hele fødevarekæden fra produktion til forbrug.

Upcycling og holdbarhed
Årets to overordnede fokusemner for ONE/THIRD har været ”upcycling” og ”holdbarhed” og følgende beskrivelser af de to fokusområder fremgår af statusrapporten:

”Upcycling beskriver en proces, hvor en sidestrøm eller et restprodukt fra fødevare - industrien, som ellers højst sandsynligt var endt som affald, forvandles til en værdi - fuld ressource i andre produkter, fx en ny fødevare. Upcycling har stort potentiale blandt primærproducenter og aktører i fødevareindustrien, hvor sidestrømmene er størst. Men upcycling har også fundet vej ind i både restaurationsbranchen, hvor innovative køkkenprofessionelle opfind - er nye måder at anvende restfraktioner, og i dagligvarehandlen, hvor der fx laves nye delikatesser eller frisk juice af fødevarer, der ikke er blevet solgt.

Holdbarhed omhandler muligheden for at mindske mængden af madspild gennem fx forlængede holdbarheder via tilsætningsingredienser, korrekt emballage og opbevaring samt forståelse af fødevarers datomærkninger. Holdbarhed er således relevant både i produktionen og hos forbrugerne. Fødevarestyrelsen har i mange år arbejdet med at fremme danskernes forståelse for, hvordan levetiden af fødevarer forbedres, hvad enten det er gennem bedre brug af emballager eller viden om, hvordan fødevarer holder sig bedst i hjemmet."


Du kan læse statusrapporten i sin helhed ved at trykke hér.