Skærpede krav til deponier ved kapacitetsudvidelse

Miljøstyrelsen har meddelt alle aktive deponier, at udsivningen fra - og dermed miljørisikoen forbundet med - deponeringsanlæg er en udfordring, der skal håndteres og forebygges på en helt anden måde end de nuværende regler i deponeringsbekendtgørelsen lægger op til.

Miljøstyrelsen har sendt et brev til alle deponeringsanlæg med aktiv deponering om ændret administrationspraksis og med krav om opdatering af ansøgninger om kapacitetsudvidelse. Brevet er dateret den 20. oktober 2025.

Uddrag fra brevet:

Baggrunden [for brevet] er Miljøstyrelsens ændrede administrationspraksis for godkendelse af nye deponeringsenheder og udvidelse af eksisterende enheder. For de anlæg, hvor der er en igangværende ansøgningssag, supplerer brevet de løbende mundtlige drøftelser med det enkelte anlæg, der har været forud for dette brev. Miljøstyrelsen bemærker, at der er tale om generel vejledning ift. administrationspraksis. Når der indkommer ansøgninger om miljøgodkendelse, laver Miljøstyrelsen en konkret vurdering i den enkelte sag.

For deponeringsanlæg uden aktuelle ansøgninger om kapacitetsudvidelse, skal brevet ses som generel vejledning med henblik på eventuelle fremtidige ansøgninger om kapacitetsudvidelser.

Miljøstyrelsen skal med dette brev anmode ansøgere med igangværende sager hos MST med ansøgning om kapacitetsudvidelse for deponering om at opdatere ansøgning, da det i projektet skal beskrives og sandsynliggøres:

  1. at udsivning fra deponeringsenheden kan undgås (nul-udsivning) eller,
  2. at anlægget ikke vil forhindre målopfyldelse eller medføre forringelse af tilstanden af grundvandsforekomster og overfladevandområder i henhold til grundvandsdirektivets og vandrammedirektivets krav, jf. indsatsbekendtgørelsens1 § 8, stk. 2 og 3 og sikre, at kravene i § 6 i bekendtgørelse nr. 1433, 2017 [om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvand og havområder] overholdes for både målsatte og ikke målsatte overfladevande.

Opdatering af ansøgning er relevant i det omfang, det ikke allerede er sket i overensstemmelse med et af de to ovenstående alternativer. …

Med risikovurderingsprojektet [se link nedenfor] er det blevet klart, at 30 års efterbehandling ikke er en tilstrækkelig forudsætning for alle miljøgodkendelser. I risikovurderingsprojektet er der beregnet efterbehandlingstider med eksempler på op til 300 år eller mere, hvilket er betydeligt mere, end hvad der var antagelsen, da deponeringsbekendtgørelsen blev vedtaget i 2001.

Begrundelse for krav om opdateret ansøgning

Miljøstyrelsen kan kun meddele miljøgodkendelse til udvidelse af eksisterende deponeringsanlæg, hvis udvidelsen og det eksisterende deponeringsanlæg ikke vil medføre forringelse, herunder yderligere forringelse, af tilstanden eller forhindre målopfyldelse af målsatte grundvandsforekomster eller overfladevandsområder. Herudover skal kravene i § 6 i bekendtgørelse nr. 1433, 2017 overholdes for både målsatte og ikke målsatte overfladevande.

Med bl.a. Detmold-dommen [EU-Domstolens dom i sag C-535/18 (Land Nordrhein-Westfalen)] og resultaterne af risikovurderingsprojektet er det Miljøstyrelsens vurdering, at udsivningen fra - og dermed miljørisikoen forbundet med - deponeringsanlæg er en udfordring, der skal håndteres og forebygges på en helt anden måde end de nuværende regler i deponeringsbekendtgørelsen lægger op til. Eftersom de nedgravede miljøbeskyttende foranstaltninger herunder membraner er vanskelige at vedligeholde, kræver en væsentligt forlænget efterbehandlingstid ligeledes, at der tænkes i andre løsninger og teknologier, end de nuværende standarder kræver. ...

Krav til opdateret ansøgning

Det er Miljøstyrelsens umiddelbare vurdering, at det ikke er muligt at godkende en kapacitetsudvidelse, hvis indretning og drift af den nye enhed tager udgangspunkt i de nuværende standarder. Dette betyder, at det ansøgte projekt enten skal suppleres med yderligere miljøbeskyttende foranstaltninger eller, at der skal laves supplerende vurderinger af anlæggets påvirkning af grundvandsforekomster og overfladevande.

For at Miljøstyrelsen kan behandle jeres verserende miljøansøgning om kapacitetsudvidelse har I følgende to muligheder:

  1. Krav om nul-udsivning

    Ansøgningen skal opdateres således, at påvirkning ved udsivning fra den ansøgte deponeringsenhed kan undgås på både kort og lang sigt. Dette for at sikre, at der ikke vil være en påvirkning fra enheden, der kan medføre forringelse af tilstanden eller forhindre målopfyldelse af målsatte grundvandsforekomster eller overfladevandsområder på hverken kort eller lang sigt.

    Ansøgningen skal beskrive, hvilke yderligere miljøbeskyttende foranstaltninger, der vil blive etableret som supplement til de miljøbeskyttende foranstaltninger, der i dag er standard og som omfatter membraner, perkolatopsamlingssystemer og overvågningssystemer. De nye tekniske løsninger kan udgøre en udbygning eller opdatering af de allerede nævnte foranstaltninger, herunder nye tiltag som dræn under membran, yderligere monitering, beredskabsplan, afværge eller lignende. De beskrevne tekniske løsninger skal suppleres med dokumentation for effekt og faglige vurderinger, hvor det er relevant. Ligeledes skal ansøgningen indeholde en beskrivelse af muligheden for at vedligeholde de miljøbeskyttende foranstaltninger på både kort og lang sigt. Det skal med ansøgningen sandsynliggøres, at udsivning fra den ansøgte enhed kan undgås på såvel kort som lang sigt.

  2. Vurdering af forringelse og forhindret målopfyldelse samt vurdering efter § 6 i bekendtgørelse nr. 1433 af 2017.

    Hvis I ønsker at fastholde den aktuelle ansøgning, skal ansøgningen suppleres med en vurdering af, om påvirkningen fra anlægget vil medføre en forringelse eller forhindre målopfyldelse af målsatte grundvandsforekomster eller overfladevandsområder.

    Herudover skal ansøgningen suppleres, så det sikres, at kravene i § 6 i bekendtgørelse nr. 1433, 2017 overholdes for både målsatte og ikke målsatte overfladevande.

    Vurderinger skal foretages under forudsætning af, at min. 1 % perkolat siver ud fra nye enheder fra det tidspunkt, hvor affald påbegyndes deponeret. For alle eksisterende enheder skal der anvendes en udsivningsprocent, som er estimeret på baggrund af enhedernes indretning, alderen af de miljøbeskyttende foranstaltninger mv. Beregninger skal foretages for alle de relevante miljøfarlige forurenende stoffer, som kan udsive fra det affald, der ansøges om på den nye enhed.

    I beregninger og vurderinger skal ansøger forholde sig til både terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster, foruden relevante overfladevande og grundvandsafhængige terrestriske økosystemer.

    Følgende forhold skal inddrages i vurderingerne ….

 

Ved risikovurdering af udsivningen fra anlægget forventes ansøger at anvende metodikker udarbejdet i risikovurderingsprojektet [se link nedenfor] og vurderingen skal baseres på den samlede påvirkning af grundvandsforekomsterne og overfladevandene m.v. fra både ansøgte og eksisterende aktiviteter i både drifts- og efterbehandlingsperiode.

Oplysningerne kræves i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 9 og § 3 i bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder. …

Læs hele brevet fra Miljøstyrelsen til alle deponeringsanlæg med aktiv deponering om ændret administrationspraksis og krav til opdateret ansøgning om kapacitetsudvidelse, dateret den 20. oktober 2025, her

Se Miljøstyrelsens hjemmeside med omtale af ”Metodik til stedsspecifik risikovurdering ved deponering af affald” her

Se også Dakofas nyhed ”Benchmarking for deponeringsanlæg 2023” om BEATE 2023 for deponi fra den 21. oktober 2025 her

Læs evt. Ingeniøren/Wastetech's artikel “Miljøstyrelsen smider bombe: Ikke en dråbe må sive ud fra deponierne – heller ikke om 300 år” fra den 23. oktober 2025 her

 

 

Relaterede nyheder