Sirk Norge beder den norske regering om krisehjælp til tøjindsamlerne
Det nye tekstilkrav har i følge Sirk Norge skabt store problemer for tekstilindsamlere. Årsagen er, at der mangler en producentansvarsordning, der kan sikre omkostningsdækning og organisere behandlingsløsninger for de indsamlede tekstiler. Resultatet er, at store mængder tekstiler ophobes hos tekstilindsamlerne, da de hverken er genanvendelige eller egnede til genbrug.
Tekstilindsamlerne, som primært er aktører med velgørende/humanitære formål, såkaldte socialøkonomiske aktører, er allerede i en alvorligt presset situation på grund af en række sammenfaldende faktorer: øgede mængder tekstilaffald i indsamlingscontainere, lavere kvalitet af de indsamlede tekstiler, øgede omkostninger til sortering og lavere indtægter fra eksport til tekstilmarkedet i Europa.
Miljødirektoratets forslag til en producentansvarsordning blev sendt til Klima- og Miljødepartementet (KLD) den 28. oktober 2025 med forslag om at blive implementeret den 1. januar 2027, hvilke Sirk Norge mener er for sent, da tekstilindsamlerne ikke menes at have ikke råd til at vente.
Sirk Norge har derfor sammen med en række andre aktører sendt en anmodning til de politiske partier, der i øjeblikket forhandler om næste års statsbudget, og bedt om, at der indføres en refusionsordning som en slags krisepakke for tekstilindsamlere, indtil udvidet producentansvar er indført og dermed operationelt i Norge.
I forslaget til det norske producentansvar lægges der blandet andet op til, at det i fremtiden er producenterne, der sikre etableringen og drift af et separat indsamlingssystem, der skal:
a. Tilbyde indsamling af tekstiler fra virksomheder og kommuner. Indsamlingen skal ske gratis, kontinuerligt og i hele landet og skal være tilpasset lokale forhold. Indsamlingen må ikke være begrænset til områder, hvor indsamling og videre håndtering er rentabel.
b. Bestå af indsamlingssteder oprettet i samarbejde med kommunerne og, hvis relevant, socialøkonomiske aktører eller andre aktører.
c. Sørge for de nødvendige praktiske ordninger for indsamling og transport, herunder gratis tilvejebringelse af egnede beholdere til indsamling og transport til de indsamlingssteder, der er inkluderet i indsamlingssystemet.
d. Tilbyde gratis indsamling af affald genereret af socialøkonomiske aktører eller andre aktører, der stammer fra tekstiler mv. indsamlet gennem indsamlingssystemet. Sådan indsamling skal organiseres i samarbejde med de relevante aktører.
e. Sikre en vedvarende stigning i den separate indsamling af sådanne tekstiler mv. og en tilsvarende reduktion af den indsamlede mængde restaffald, inden for hvad der er teknisk muligt og baseret på tilgængelig god praksis.
Læs mere her
Du finder mere om forslagene her på Sirk Norges hjemmeside