Regeringens Klimaprogram 2024 offentliggjort

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet offentliggjorde den 30. september ”Klimaprogram 2024” jf. krav i Klimaloven. Formålet med Klimaprogrammet er at vise vejen frem mod målet om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 % i 2030 i forhold til 1990. Denne nyheder bringer uddrag fra Klimaprogrammets dele om affaldssektoren, samt om CO2-fangst og CCS. Desuden er der fyldige uddrag (sammenskrivninger) fra Klimaprogrammets gennemgang af potentialet for CO2-lagring med biokul fra pyrolyseanlæg.

Affaldssektorens udleder 10 % af Danmarks drivhusgasser i 2030
Affaldssektoren omfatter udledninger fra affaldsforbrænding, deponi, spildevand og kompostering mv. Affaldssektorens udledninger har i opgørelserne fra 1990 til 2022 været relativt konstante, mens om følge af bl.a. en ny affaldsfremskrivning opjusteres de fremadrettede udledninger (figur 9.21).

Affaldssektorens udledninger skønnes at udgøre ca. 2,7 mio. ton CO2e i 2030, svarende til ca. 10 pct. af Danmarks samlede CO2e-udledninger (jf. Klimastatus og -fremskrivning 2024). Affaldsforbrændingens drivhusgasudledninger skønnes i 2030 at udgøre ca. 72 pct. af de samlede udledninger i affaldssektoren, mens deponi, spildevand og kompostering skønnes at udgøre henholdsvis ca. 15, ca. 6 og ca. 5 pct. af sektorens udledninger i 2030.

Analyse af evt. [øget] afgift på forbrænding af affald i 2024
Det fremgår af Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, at såfremt kapacitetsudviklingen ikke udvikler sig i takt med de forbrændingsegnede affaldsmængder, indføres en afgift på forbrænding medmindre et alternativt virkemiddel viser sig at være bedre egnet. Der er igangsat en analyse, hvor der ses på, hvordan afgifter kan understøtte kapacitetstilpasningen og yderligere CO2e-reduktioner i affaldssektoren. Analysen forventes af komme i 2024.

Skal prisloftet for salg af affaldsvarme være lavere end nyt VE-prisloft?
Klimaprogrammet gennemgår en teoretisk beregning af konsekvenserne ved at fastsætte et prisloft for affaldsvarme, som er lavere end det kommende VE-prisloft på affaldsvarme (se side 184-185). Det vil alt andet lige medføre, at indtægterne fra affaldsvarme mindskes og derved reducere kapaciteten i sektoren og sektorens udledninger mindskes. Det bemærkes, at der ikke er afklaring i forhold til eventuelle juridiske barrierer ved virkemidlet, ligesom der er væsentlige usikkerheder i de angivne effekt- og omkostningsskøn, som baserer sig på et øjebliksbillede af foreløbig viden og antagelser. Hertil kommer, at den konkrete implementering vil have stor betydning for de forventede omkostninger og skyggepriser.

Det kommende VE-prisloft er endnu ikke fastlagt, men Energistyrelsen skønner foreløbigt, at det vil ligge på godt 100 kr. pr. GJ inkl. afgifter. Det teoretiske prisloft er fastlagt som en reduktion af VE-prisloftet fra godt 100 kr. pr. GJ inkl. afgifter til et prisloft på 80 kr. pr. GJ. inkl. afgifter. Et reduceret prisloft i forhold til det kommende VE-prisloft vil medføre, at prisloftet ikke længere afspejler prisen på alternativ VE-varmeproduktion. Desuden antages det beregningsteknisk i skønnet, at alle affaldsværker opkræver en pris svarende til prisloftet.

Samlet set skønnes denne sænkelse af VE-prisloftet på affaldsvarme at medføre til en reduktion på ca. 0,4 mio. ton CO2e, som primært vurderes begrundet med, at eksporten af affald stiger med ca. 0,6 mio. ton affald, således at ca. 20 pct. af al dansk affald til forbrænding bliver eksporteret. Yderligere skønnes det, at en sænkelse af prisloftet vil betyde, at staten får et mindreprovenu på 400 mio. kr. i 2035 som følge af, at det forudsættes at varmeforbrugeren overgår fra affaldsvarme til et ikke-afgiftsbelagt VE-alternativ. Endeligt skønnes husholdninger og erhverv at få en gevinst på henholdsvis 210 og 80 mio. kr. i 2035.

Lovforslag i 2024 om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren
Derudover vil regeringen i efteråret 2024 fremsætte lovforslag om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren. Formålet med lovforslaget er at implementere Aftale om langsigtede rammevilkårfor CO2-fangst i forsyningssektoren af 7. februar 2024. Lovforslaget skal skabe klare rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren og fjerne regulatoriske barrierer, så sektorens CO2-fangstpotentiale kan bringes i spil.

Udbud af ny, stor CCS–pulje
Den nye samlede pulje på ca. 26,9 mia.kr til Carbon Capture and Storage udbydes af én omgang [red.: udbuddet er blevet offentliggjort, se evt. Dakofas nyhed her]. Udkastet til udbudsmaterialet blev offentliggjort i juni 2024. Det forventes at give aktørerne tilstrækkelig tid til idriftsættelse inden 2030.

Det forventes fortsat, at det første fuldskala CO2-fangst og –lagringsprojekt er idriftsat i 2025 som følge af afgørelsen af den første fase af CCUS-puljen. Her har vinderbuddet forpligtet sig på at levere 0,43 mio. ton reduktioner årligt fra 2026 med opstart i 2025. Dertil kommer tre CCS-projekter, som vandt ved udbuddet for negative udledninger (NECCS-puljen), og projekterne skal tilsammen fange og lagre 160.000 ton CO2 årligt fra 2026 til og med 2032.

Pyrolyseteknologien fylder meget i Klimaprogrammet

I Klimaprogrammet er der regnet på potentialerne for at reducere udledningen af drivhusgasser ved at pyrolysere halm, digestat fra biogasanlæg, træ samt haveaffald, der i dag enten går til forbrænding eller udbringes på marken. Klimaprogrammet har ikke set på potentialerne i pyrolyse af spildevandsslam.

Ved pyrolyse placeres en biomasse i en reaktor i et iltfrit miljø og opvarmes til 300-800 gr. C (for nogle af de store danske producenters pyrolyseanlæg er temperaturen typisk 600-650 gr. C). Under pyrolyseprocessen produceres en gas og evt. olie, der kan bruges til energiformål, ligesom der sker en forkulning af en del af biomassen, kaldet biokul. Kulstoffet i biokul er hårdt bundet, og når biokullet udbringes på landbrugsjord, kan markerne agere CO2-lagre.

Potentiale for CO2-lagring med biokul

CO2-effekten af biokul afhænger af, hvilken biomasse der anvendes til pyrolyseprocessen. Hvis der bruges dansk biomasse antages potentialet i Klimaprogram 2024 at ligge på mellem 0,1 mio. ton CO2e årligt hvis der bruges træholdigt haveaffald, og 2 mio. ton CO2e årligt, hvis der bruges halm. Analysen af potentialet fra biokul fra pyrolyse bygger på foreløbige skøn over emissionsfaktoren på dansk landbrugsjord på tværs af forskellige biomassetyper. Metoden til at indregne klimaeffekten fra biokul i Danmarks drivhusgasopgørelse og klimafremskrivning vil forventes færdigudviklet i 2026, så det kan indgå i Klimastatus og -fremskrivning 2027.

Potentialet for hvor store mængder biokul der kan udbringes på landbrugsjord afhænger af miljøreguleringen og af hvilken type biomasse, der bruges i pyrolyseprocessen. Det skyldes, at fosfor i pyrolyseprocessen opkoncentreres i biokullet, og derfor vil biokul ved nogle biomasser hurtigt nå fosforloftet på 30 kg fosfor pr. hektar. Det skønnes i Klimaprogrammet, at der årligt kan udbringes 0,8 mio. ton biokul fra digestat, svarende til en årlig CO2e-effekt på 0,9 mio. ton CO2, mens der årligt kan udbringes 12 mio. ton biokul fra træ, svarende til en årlig CO2e-effekt på 38 mio. ton CO2. Det vil dog kræve import af træ fra udlandet. Eksempelvis importerede Danmark 2,7 mio. tons træpiller i 2022 til energisektoren.

Miljøregulering af udbringning af biokul

Biokul kan indeholde miljøskadelige stoffer som tungmetaller og PAH’er, som kan dannes under pyrolyseprocessen. I dag kræves en §19 tilladelse fra kommunen for at få lov at at udbringe biokul. I Klimaprogram 2024 nævnes det, at en miljømæssig regulatorisk ramme for udbringning af biokul forventes at være klar i midten af 2026 på baggrund af relevant forskning i dannelse, indhold og nedbrydning af miljøskadelige stoffer i forbindelse med pyrolyseprocessen og produktionen af biokul. Det antages, at biokul kan udbringes fra 2027 og lever op til de til den tid gældende miljøregler.

Udbygning af pyrolyseanlæg

På nuværende tidspunkt skønnes et storskala pyrolyseanlæg færdigt i 2024. I Klimaprogram 2024 baseres kapacitetsudbygningen af pyrolyseanlæg på tre skøn (side 84-85):

• Et skøn med en høj vækstrate med udbringning af biokul fra 2026. Skønnet antager, at der mod forventning kan være klarhed om miljøreguleringen tidligere og afholdes en pulje i 2026 til lagring af biokul samtidig med, at udbygningen af pyrolyseanlæg følger de højest observerede udbygningsgrader fra biogas og solvarmeanlæg. Dette skøn vurderes at medføre en CO2e-effekt på ca. 0,7 mio. ton CO2 i 2030 og ca. 3,4 mio. ton CO2 i 2035. Det svarer til cirka 34 pyrolyseanlæg i 2030 og 170 pyrolyseanlæg i 2035.
• Et skøn med en årlig vækstrate, der følger den observerede udbygning af biogas, hvor kapacitetsudbygningen påbegyndes i 2026 og med udbringning af biokul fra 2028. I dette skøn vurderes det at medføre en CO2e-effekt på ca. 0,1 mio. ton CO2 i 2030 og 0,3 mio. ton CO2e i 2035. Det svarer til cirka 6 pyrolyseanlæg i 2030 og 16 pyrolyseanlæg i 2035.
• Et middelret skøn med udbringning af biokul fra 2027 med et potentiale på 0,3 mio. ton CO2 i 2030 svarende til 15 pyrolyseanlæg og 1,2 mio. ton CO2 i 2035 svarende til 70 pyrolyseanlæg.

Det vil sige et samlet skøn på mellem 6-34 pyrolyseanlæg i 2030 og 16-170 pyrolyseanlæg i 2035.

Fra 2027 planlægges der støtte til lagring af biokul med en statslig omkostning på 300 mio. kr. årligt, stigende til 1.660 mio. kr. i 2035, hvilket kan realisere reduktioner på op til 1,2 mio. ton CO2e årligt i 2035.

Find Klimaministeriets nyhed ” Fra klimamål til klimahandling: Regeringen er klar med Klimaprogram 2024” fra den 30. september 2024 her (hvor der er link videre til programmet).

Se program mv. for Dakofas webinar "Hvad kan pyrolyse? Regeringens nye pyrolysestrategi og inspiration fra anlæg" den 4. november 2024 her.