Producentansvar for emballage: kompensation for erhvervsaffald
Miljøstyrelsen har udgivet en vejledende udtalelse om udbetaling af kompensation for erhvervsaffald.
Den affaldsproducerende virksomhed, eller en affaldsindsamler der har overtaget ansvaret for affaldet, kan anmode om betaling for en sammenhængende periode på op til tre måneder, dog senest 12 måneder efter, at affaldet er affaldsbehandlet af virksomheden selv, eller overdraget til en indsamlingsvirksomhed eller et affaldsbehandlingsanlæg.
Det er den kollektive ordnings ansvar at sikre, at anmodningsprocessen for den affaldsproducerende virksomhed er let tilgængelig via almindeligt anvendte kommunikationsmidler. Vejledningen indeholder en kort beskrivelse af den dokumentation, der skal sendes til den kollektive ordning.
Læs vejledningen
Miljøstyrelsen, 21. nov. 2025, Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om kompensation af erhvervsaffald