Producentansvar for emballage: Hurtigt-arbejdende virksomhedsforum

Miljøministeren opretter et virksomhedsforum, der vil bestå af repræsentanter for fem danske virksomheder, der hver især er udvalgt af Dansk Erhverv, Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer og SMV Danmark. Miljøministeren kan udpege yderligere medlemmer.

Det udvidede producentansvar har for mange danske virksomheder betydet, at de skulle bruge meget tid og mange ressourcer på implementering. Derfor har miljøministeren besluttet at nedsætte et forum, hvor virksomhederne kan bidrage med forslag til, hvordan reglerne for de danske virksomheders administration og ressourceforbrug kan forenkles inden for EU-retten.

Anbefalingerne kan indeholde konkrete forslag til at lette administrationen som følge af regler og praksisser, der f.eks. medfører et væsentligt tidsforbrug, er udgiftsdrivende eller er produktionsbegrænsende.

Det nye virksomhedsforum løber til og med udgangen af marts 2026 og vil inden da mødes tre gange.

Miljøstyrelsen vil gennemgå anbefalingerne fra forummet, og derefter vil de blive forelagt regeringen, der skal tage stilling til, om anbefalingerne skal gennemføres.

Læs mere
Miljø- og Ligestillingsministeriet, 2. dec. 2025, Udvidet producentansvar for emballage: Nyt virksomhedsforum skal mindske bøvl

Relaterede nyheder